Om hjemmesiden


The teachings. dk er en bror eller søster til Krishnamurti.dk og den redigeres af hvad man populært kunne kalde en inkarneret Krishnamurti fan. Indholdet er citater af Krishnamurti som jeg har fundet spændende og oversat, samt kommentarer af forskellig slags. Den opdateres løbende, og er tænkt som en kommunikation mellem venner.


SHP


Om The Teachings

Der er ikke noget sådant som min lære; du skal ikke forstå læren; du skal forstå dig selv. Hele formålet med læren er at få dig til at indse hvor vigtigt det er at forstå dig selv .


 J.Krishnamurti

Jeg kan ikke føre dig til sandheden, og heller ingen andre kan. Du er nødt til at opdage den hver dag, hvert øjeblik, mens du lever


J.Krishnamurti

Krishnamurti om ham selv


 ”Der havde altid været denne mærkelige mangel på distance mellem ham selv og træerne, floderne og bjergene. Den var ikke kultiveret, man kan ikke kultivere sådan noget. Der var aldrig en mur mellem ham og andre”


Krishnamurtis Journal -17. september


Jeg fastholder at sandheden er landet uden stier… i det øjeblik du følger nogen følger du ikke længere sandheden.


Krishnamurti


Om dialog

Jeg føler en dialog er umagen værd, hvis vi ved at tale med hinanden kan komme til at se vores egne tankemønstre helt klart; det vil sige, hvis vi kan blotte os selv, ikke alene overfor en anden men overfor os selv, og se hvad vi faktisk er, og hvad der faktisk sker indeni os. For at en diskussion er umagen værd skal den fungere som et spejl hvori vi klart kan se os selv, se os selv i detaljer og uden forvrængninger, se hele det billede der aftegner sig, og ikke kun en særlig del.


Krishnamurti

Om forholdet til Krishnamurti

KUNSTEN AT LYTTE


Vi må fra starten forstå at dette ikke er hvad vi normalt forstår ved foredrag. Det er en samtale mellem dig og taleren, og taleren er ikke ude på at fortælle dig hvad du skal gøre, hvad du skal tænke, hvordan du skal opføre dig og så videre. Han har ingen autoritet. Dette er en samtale mellem to mennesker som bekymrer sig om hvad der sker i verden, hvad der sker med mennesket, ikke et bestemt menneske, men mennesket i verden, hvad gør mennesket mod mennesket. Og vi vil tale sammen lidenskabeligt, objektivt, venligt; vi vil tænke over hvad det er der egentlig sker i verden, ikke i en bestemt del af verden, men hvad sker der med mennesket på jorden.


For at have en seriøs samtale, må vi lære at lytte. Vi lytter næsten aldrig til hinanden. Vi fremturer med vores egne tanker, vores egne problemer, med vores egne særlige idéer og konklusioner, og derfor er det meget svært at lytte til andre. Det vi foreslår er, at du lytter, og det er en kunst at lytte.


Vi skal tale om rigtigt mange ting; splittede nationer, splittede grupper, krigslignende tilstande, forholdet mellem mennesker. Vi skal tale om frygtens problem, nydelse og hele kompleksiteten af den menneskelige tanke. Vi skal tale om hvorvidt sorgen nogensinde kan ende, og om dødens konsekvens og kompleksitet. Vi skal tale om religion, om hvad meditation er, og om der findes noget helligt, evigt. Alle disse ting skal vi tale sammen om, og man må lære kunsten det er at lytte til alt dette; ikke lytte til hvad du tænker med alle dine traditioner, med al din viden, men at lytte til en anden, der fortæller dig noget. Og så bliver kommunikationen enkel, let.


Så taleren er ikke en guru. Han vil ikke belære jer om hvad I skal tænke, hvordan I skal tænke, men vi skal sammen observere menneskers aktiviteter overalt i verden: hvorfor vi, efter fyrre tusind års evolution, er blevet hvad vi er; hvorfor vi dræber hinanden, ødelægger hinanden, udnytter hinanden; hvorfor vi har delt verden op i nationaliteter som jøden, araberen, hinduen, muslimen og så videre. Vi skal se på alt dette fordi det er vigtigt at se, at observere, men ikke fra et bestemt synspunkt, ikke fra et indisk, europæisk, russisk, kinesisk eller amerikansk synspunkt. Vi skal sammen se hvorfor mennesket er blevet som det er: kynisk, destruktivt, voldeligt, idealistisk, samtidig med at det i den teknologiske verden laver utrolige ting. Så please, vi tænker sammen, vi er ikke enige, vi stejler ikke over hvad der bliver sagt, vi accepterer det heller ikke, men observerer, vi ser, som på et kort, nøjagtigt hvad der foregår.


Public Talk 1 Calcutta (Kolkata), India - 20 November 1982

 

KUNSTEN AT TALE OM TINGENE 


Hvis du hævder et og jeg noget andet, hvis du holder fast i din mening, din erfaring, din viden, og jeg holder fast i min, så kan der ikke være en reel diskussion… At diskutere er ikke at dele vores erfaringer med hinanden. Der er overhovedet ikke noget med at dele, der er kun sandhedens lethed, som hverken du eller jeg kan eje. Den er der bare.


For at have en intelligent diskussion skal den være præget af, ikke bare hjertevarme men også tøven. Hvis ikke du tøver, kan du ikke undersøge noget nærmere. Undersøgelse betyder at tøve, at finde ud af det selv, at opdage skridt for skridt. Når du gør det behøver du ikke følge nogen, du behøver ikke bede om at blive korrigeret eller få godkendt din opdagelse. Alt dette kræver en hel del intelligens og sensitivitet.


Det her er som to venner der sammen taler om tingene. Vi påstår ikke noget og prøver ikke at dominere hinanden; vi taler hver især uanstrengt og elskværdigt i en kammeratlig og venlig atmosfære hvor vi prøver at gå på opdagelse sammen. Og i denne sindstilstand gør vi opdagelser, men jeg forsikrer dig, hvad vi opdager har meget lidt betydning. Det vigtige er at opdage, og efter at have opdaget, fortsætte med at bevæge sig. Det er farligt at opholde dig ved hvad du har opdaget, for så lukker dit sind sig, så er det færdigt. Men hvis du dør fra hvad du har opdaget i det øjeblik du har opdaget det, så kan du flyde og strømme afsted som en flod fuld af vand.


Saanen 1. august 1965


Krishnamurtis liv

The teachings are important not the teacher

Krishnamurtis liv er meget veldokumenteret. Der er skrevet adskillige biografier om ham, Her er de vigtigste skrevet af forfattere der alle havde et personligt forhold til ham.


Først skal nævnes Mary Lutyens bøger som blev skrevet på Krishnamurtis opfordring. Biografien udkom i tre bind med titlerne: The Years of Awakening – The Years of fulfilment – og The Open Door. Disse bøger blev skrevet mens Krishnamurti levede.


Efter hans død skrev hun endnu en biografi som opsummerer og komplementerer de forrige, den har titlen: The Life and Death of Krishnamurti. Mary Lutyens kendte Krishnamurti fra hun var tre år, og de var livslange venner.

Sidst men ikke mindst skal nævnes bogen In The Presence Of Krishnamurt, skrevet af Mary Zimbalist. Mary var sammen med Krishnamurti på daglig basis de sidste 20 år af hans liv. Hun blev en nær ven, samtidig med at hun fungerede som hans sekretær, rejseledsager og beskytter. Gennem alle årene tog hun dagligt notater om deres gøren og laden, og man kommer således meget tæt på Krishnamurtis dagligdag i denne del af hans liv.

En anden biografi jeg vil pege på, er skrevet af Pupul Jayakar som også i mange år var ven og samarbejdspartner med krishnamurti, den har den enkle titel Krishnamurti, A Biography og har et fokus på hans virke i Indien.

Den nyeste biografi jeg kender til, er Krishnamurti in America, skrevet af David Edmund Moody. David var også personligt engageret omkring Krishnamurtis arbejde, ved blandt andet at være den første lærer på Krishnamurti skolen i Ojai, Californien. 

De fire forfattere kommer fra henholdsvis England, Indien, og Amerika, som præcis var de steder Krishnamurti tilbragte det meste af sin tid, og holdt de fleste af sine taler og dialoger.


Der er skrevet andre biografier og også flere bøger hvor folk beskriver deres møder med Krishnamurti og den betydning det har haft i deres liv, ingen nævnt ingen glemt.

Ved et spørgsmål & svar møde stilles spørgsmålet:

HVEM ER DU?



Krishnamurti: Er det vigtigt? Eller skulle spørgeren i stedet spørge, ”Hvem er jeg?” – ikke hvem er du, men hvem er jeg? Hvis jeg fortæller dig hvem jeg er, hvad nytter det? Det handler bare om nysgerrighed, gør det ikke? Det er som at stå og læse et menukort i vinduet, du skal gå ind i restauranten for at spise maden. Det at stå udenfor og læse menukortet vil ikke stille din sult. Så at fortælle dig hvem jeg er, er egentlig temmelig meningsløst.

 

For det første er jeg ingen. Det er alt, så enkelt er det - jeg er ingen. Men det der er vigtigt er: hvem og hvad er du? Spørgsmålet som bliver stillet, indikerer at der er en eller anden ”stor” personlighed her, derfor vil jeg imitere dig, plagiere måden du går, måden du taler, måden du børster dine tænder på, eller hvad det nu er. (Latter) Jeg vil kopiere dig, hvilket er del af vores mønster. Der er en helt, eller en mand der er oplyst, eller en guru, og du siger ”Jeg vil kopiere alt hvad du gør” – hvilket bliver så absurd tåbeligt.  Det er barnligt at efterligne nogen.  Og er vi ikke resultatet af en masse imitationer, efterligninger? Religionerne har sagt – de bruger ikke ordet efterligne – overgiv dig, følg mig, jeg er dét, jeg er den, knæl. Ikke sandt? Alt dette er hvad du er. I skolen efterligner du. At tilegne sig viden er en form for efterligning, og så er der selvfølgelig moden – kort kjole, lang kjole, kort hår, langt hår, skæg, ikke skæg – efterligne, efterligne, efterligne. Og indeni, psykologisk, efterligner vi også, vi kender det alle sammen.

 

Men at finde ud af hvem du er, hvem du er, ikke hvem taleren er, er langt vigtigere, og for at finde ud af hvem du er, er du nødt til at spørge. Du er menneskehedens historie. Hvis du virkelig ser det, giver det dig enorm vitalitet, energi, skønhed, kærlighed, for så er du ikke længere en lillebitte enhed der kæmper i et hjørne af verden. Du er del af hele menneskeheden. Det giver enormt ansvar, vitalitet, skønhed, kærlighed. Men de fleste af os vil ikke se det her, fordi de fleste af os bekymrer os om os selv, om vores særlige lille problem, særlige lille sorg og så videre. Og at træde ud af denne snævre cirkel synes næsten umuligt, for vi er så betingede, så programmerede, som computere, at vi ikke kan lære noget nyt. Nu kan computeren, men vi kan ikke!


Se tragedien i det. Den maskine vi har skabt, computeren, kan lære meget hurtigere og uendeligt meget mere end vi kan, og hjernen som har opfundet den er sløv, langsom, intetsigende, for vi har efterlignet, adlydt, fulgt, der er guruen, der er præsten, der er de rige – er du med? Og når du gør oprør, som de revolutionære og terroristerne gør, er det stadig meget overfladisk – at skifte politisk model i det såkaldte samfund. Samfundet er slet og ret forholdet mellem folk, og vi taler om en revolution som ikke er fysisk, men psykologisk og hvori der ikke er konformitet – ingen indre fornemmelse af konformitet. Der er konformitet når der er sammenligning. Og at have et sind der er helt fri for sammenligning, er at observere hele menneskehedens historie der er indlejret i dig.


Saanen 31. juli 1981. fra bogen “Questioning Krishnamurti”