Du har familie og børn, og det er det du bekymrer dig om. Er det en form for selvoptagethed?

Du beder en bøn, eller udfører en eller anden form for rituel tilbedelse.

Er det også en form for selvoptagethed?

Når du er optaget af dig selv, af mig og mit og mine – er det så ikke en splittende energi?

Arabere og jøder dræber hinanden. Nationaliteter splitter folk. Er det ikke rigtigt?

Samtidig håber vi at finde sikkerhed, tryghed i nationalismen.

Egeninteressen kommer til udtryk på mange subtile måder.

Hvis du er seriøs, må du stille dybe, grundlæggende spørgsmål.

Kan du leve uden at tilhøre nogen gruppe, nogen nationalitet eller religion, uden at følge nogen guru?

Er det en daglig kendsgerning, at vores åbenlyse og dybtliggende egoisme er det der ødelægger verden?

Forstår vi, at hvor der er opdeling, skelsættelse, splittelse – må der være konflikt?

Når vi ser fakta i øjnene, er der en udfordring som må forstås og handles på.

Der er kun sikkerhed – ikke i selvcentreret egeninteresse – men i at se de daglige kendsgerninger i øjnene, forstå dem og handle.

Det er intelligens, og i den intelligens er der sikkerhed.

HPs egne fremhævelser

Personlige noter eller fremhævelser

Nedenstående er skrevet i oktober måned efter en gennemlytning af samtalen, og er som sagt hvad jeg hæfter mig ved.


Henrik

På Shakespeares tid betød udtrykket Peace Peace, vær stille. Hermed er opfordringen givet videre.


Fred forstås almindeligvis som modsætningen til krig, som perioden mellem 2 krige. For Krishnamurti er det mere og dybere end det - det er noget fuldstændigt, noget intet kan forstyrre. en fuldkommen harmoni.


I Egypten og Indien har der været lange fredelige og tilsyneladende harmoniske perioder.


Fred som ide, ideal eller virkelighed.


Er konflikt uundgåelig, og udvikler vi os af dem? Krishnamurti siger Nej.


Konfliktens ophør er både nødvendig og mulig, siger han. først og fremmest handler det om at den indre, den personlige konflikt ophører.


Vil den måde vi nu tænker, føler og handler på uundgåeligt ende i krig?


hvor dybt ser vi ind i os selv?


Så længe tanken dominerer vores liv, vil der være konflikt. Krig er en blodig projektion af vores daglige liv.


Men er krig ikke gammeldags?


Dyb fred er noget helt andet end fravær af krig. Dyb fred i en selv.


Forbedring er relativt, det Krishnamurti taler om er absolut.


Alle opdelinger skaber konflikt. Tanken deler ting op, og er derfor bundet til at skabe konflikt. er den ikke?


Gud eller guder, tro, kirke og institutioner.


Krishnamurti siger konformitet er uorden, at orden er ikke at følge nogen eller noget, men stå alene. Men så er der jo truslerne, volden og frygten.


Der er mere og mere splittelse i verden.


Hvorfor skal vi have en mening om alting? Vi deler os efter anskuelse.


Hvem taler?


Kommer vores meninger fra vores identitet?


Hvem er du? Blot et menneske, ikke?


Vi har alle samme dna. Det er vores verden.


Men så er den der pludselig: jeg er ikke som ham eller hende. Vi er ikke som dem!


Overlegenhedsfølelser -og fortællinger.


Fred er grundlæggende og helt uden frygt.


Den eneste måde hvorpå vi kan få en fredelig verden, er ved at folk er fredelige.


Vores arbejde er at beskæftige os med det der står i vejen for fred.


En fredelig verden kræver fredelige mennesker. Det lyder simpelt men det er sandt.


Trangen til at dominere ligger dybt i os. Det kommer fra dyrene. Kan vi forstå og gå ud over det dyriske i os?


Magt.


Findes der noget vi kunne kalde fredsenergi?


Hvad er fred eller venskab egentlig?


Hvordan hænger magt og fred sammen? Er de uforenelige?


Er fred kedeligt? Hvad får vi ud af det?


Eller hænger fred og kreativitet sammen?


Er det meste kunst rundet af konflikt? En god kunster går dybt ind i og igennem konflikten.


Krishnamurti siger vist, at kreativitet ikke behøver et udtryk, et værk. Du er selv kunstværket, ikke?


Søger vi en midlertidig forløsning eller et totalt ophør af konflikt?


Kunsten går ikke dybt nok.


Vi er i en meget alvorlig situation; vi er nødt til at arbejde sammen, og se dæmonerne i øjnene.


"I am an disaster" - ja, men vi er nødt til at grine af det.


Er det Krishnamurti siger et løfte, en utopi, en fantasi? Nej, han levede det han sagde.


Han var uden konflikt, uden ego. Han benægtede aldrig at han var verdenslæreren.


Det handler om en radikal revolution indeni. Det er det der er vores udfordring.


Frøet skal spire. Resultater er ikke alt. Vi er i begyndelsen af noget.


I erkendelsen af sandheden er der fred, og fred er ikke statisk.

'


Interviewet fandt sted under The Krishnamurti Gathering i Mürren, Schweiz 2024

Krishnamurti podcast fra Krishnamurti Foundation Trust


Vi er nu inde i trejde sæson, og der ligger over hundrede episoder som er lige til at høre.


sæson 1 er samtaler mellem Krishnamurti og enkelt personer, interviews og oplæsning af kapitler fra Commentaries of Living. Den første episode kan anbefales som en god og livlig introduktion til The teachings. Krishnamurti bliver her interviewet af Bernard Levin, en kendt britisk journalist.


I sæson 2 og 3 har hver episode et overordnet emne, som Krishnamurti så går til fra forskellige vinkler. 


God fornøjelse.



Audio: Verdens problem - den enkeltes problem.

Engang i 1990erne blev Prof. Krishna inviteret til at tale ved en Krishnamurti Gathering i Saanen, og jeg var så heldig at være der. Det var meget forståeligt og enkelt det han sagde, og som jeg hørte det meget i tråd med The Teachings. Jeg husker også at han om aftenen og på vandreture i bjergene med humor og begejstring talte om egne oplevelser med Krishnamurti, men det er en anden historie.


På videoen går han ind i sin forståelse af hvad der forårsager krig, og måske du også finder ham let at følge.

Det var en ny dag for alle, undtagen menneskene; intet var som igår.

Erindringen om igår formørker dagen idag, og sammenligning forhindrer sansning.

Vi identificerer os med alt muligt uden at tænke nærmere over det – men er identificeringen med det ene eller andet og således opbygningen af et selv et grundliggende problem?

Sagt på en anden måde– er selvet, egoet, jeget grundlæggende konfliktskabende og må forstås som sådan.?

Krishnamurti on Gurus

URGENCY OF CHANGE: THE KRISHNAMURTI PODCAST
EPISODE 164

Stikord og lidt til:

Hvorfor spørger du andre om hjælp?

Hvad får dig til at følge en guru.

Når en guru siger han ved, gør han det ikke.

Enlightenment er ikke noget der skal opnås

Sæt spørgsmålstegn ved hvad guruerne siger, og sæt også spørgsmålstegn ved hvad taleren siger.

sindet må være fri for al autoritet,

Hvis der er autoritet i sind og hjerte er der ikke kærlighed.

Sandhed er ikke noget du køber af en anden.

Du er nødt til at stå helt alene.

Følger du en eller anden er du på vej ind i det korrupte

Hvis du virkelig forstår dette, så er der ingen guru, ingen lærer, ingen elev, der er kun dig som menneske i verden, i samfundet, i det du selv har skabt.

Du er verden og verden er dig, og du er nødt til at leve i den, forstå den og gå ud over dig selv.

Der er ikke nogen rigtige guruer, kun forkerte guruer.

Ordet guru betyder vægt, tyngde. Det betyder også en der fordriver illusionen, en der peger, og en der ikke påtvinger dig sine illusioner, sine dumheder.

Ordet mantra betyder at fundere, tænke over ikke at blive til noget. Det betyder også at lægge al selvcentreret aktivitet væk. Forstår I? Bliv ikke til noget og forvis al selvcentreret aktivitet. Det er hvad guru og mantra betyder.

En lærer kan lære dig at læse og skrive, matematik, biologi, og så videre. Men ingen kan lære dig hvad du er, ingen kan lære dig om dig selv og om hvorvidt der findes en frihed fra traditioner og betingninger. Det betyder du både er læreren og disciplen. Forstår du implikationen?

Vi er afhængige af hinanden. Vi er afhængige af leverandøren, lægen, computereksperten, mekanikeren og så videre.

Men der er også den indre afhængighed, det vi knytter os emotionelt til og så begynder ondet.

Det at lære om sig selv har ingen ende.

At lære om sig selv betyder at man kigger på hvad man gør, hvad man tænker, hvordan man opfører sig, hvordan man taler og spiser, alt. Man korrekser ikke, siger ikke hvad der er rigtigt og forkert, man ser bare.

 Og for at se må der være stilhed, og i den séen er der læring. Så man er både lærer og discipel,

Mantra betyder altså at opløse hele tilblivelsesstrukturen, det betyder, at der ikke er nogen udvikling for jeget, selvet, for psyken.

Læring og frigørelse kræver integritet og ydmyghed

Hvorfor vil vi gerne følge en leder, et system, en tro?

Jeg ved ikke rigtigt, men de ved. De er kendte, har et vist ry,

 Mange følgere, så…

Vi er psykologisk set usunde. Vi er sårede, skuffede, ensomme mennesker, fyldt med smerte, angst og sorg.

Er der nogen der kan helbrede dig? Vi har altid søgt hjælp, vi har altid søgt frelsere, men ingen har tilvejebragt psykologisk fornuft.

Hvad skal jeg gøre når jeg opdager at ingen kan hjælpe mig? Ingen bønner, ingen meditation – vent lidt, jeg må være forsigtig her.

Meditation er meget vigtig, men den må komme efter at huset er sat i stand, dit indre hus, ellers fører den til illusion og fjollede oplevelser som ikke har nogen værdi.

Et menneske der er bange, der jager den ene adspredelse efter den anden, kan meditere til det er blå i hovedet, det kan stå på hovedet, sidde i lotusstilling, gøre alt muligt, men det vil stadig være hvad det er – et bange væsen. Så, bring først dit eget hus i orden.

Jeg må have et spejl hvori jeg kan se mig selv som jeg er. Hvad er det for et spejl? Det spejl er forholdet. Jeg ser mig selv som jeg er i forholdet til min kone, min nabo, og så videre. Jeg ser jalousi, bekymring, angst, besiddelses lyst, såret hed, seksuelle krav, arrogance, forfængelighed, jeg ser det grimme i det, jeg er. Eller jeg går ud fra at jeg er usædvanlig smuk. Men spejlet viser mig, at det er jeg ikke.

Så det, der vises i spejlet, er langt vigtigere, end det jeg burde være. Spejlet viser ikke hvad jeg burde være. Det er det smukke ved det spejl. Det spejl viser mig præcis, hvad jeg er, det viser ” det, som er” ikke ”det, som burde være”.

 Det, der vises i spejlet, er mig, jeg er ikke anderledes end det. Det er en enorm erkendelse, fordi tanken altid siger: "Du er anderledes."

Så, en af vores vanskeligheder er observatøren som siger; ”jeg er forskellig fra det som observeres”.

Jeg er blevet uddannet i den adskillende handling: at ”det, der er ”er andet end mig. For at gøre det meget simpelt: når der er vrede, er der kun den tilstand. Senere, siger jeg ”jeg har været vred, og jeg burde ikke være vred.” I det øjeblik jeg siger, ”jeg har været vred”, er jeg forskellig fra vreden.

Men når du indser at det der vises i relationens spejl er, ”det der er” og at du er, ”det, der er”, får opdelingen en ende – ikke? Og derfor ender konflikten.

Er vi med?

Videoer og audioer 

Hvad får os til at forandre os?

Krishnamurti i samtale med Jonas Salk

Hvad vil der ske med menneskeheden? Vil de samme gamle mønstre gentage sig igen og igen eller vil der ske en fundamental forandring af vores bevidsthed?

Meget få mennesker er virkelig optaget af om vi kan leve fredeligt. Vi tror krisen er udenfor os, men den er indeni os. Den er i vores bevidsthed.

Hvad skal der til for at vi lærer noget, forandrer os?

Har vi lært af vores erfaringer, vores krige, vores lidelser?

Hvad er årsagerne til menneskets nuværende krise?

Er det ønsket om at leve trygt, beskyttet, indadtil?

Er tiden vores ven eller fjende?

Kan tiden ende?

Midlet er målet.

At stå alene, ikke være afhængig af eller knyttet til noget

Vi er drevet af, ikke bare at undslippe frygt, men også af at opnå nydelse. Det er to sider af samme mønt. Vi søger fornøjelser, nydelse, og glemmer frygten - måske det er en af grundene til krisen.

Vi er menneskeheden. Vores bevidsthed er ikke min eller din bevidsthed, det er den menneskelige bevidsthed.

Ved at fremhæve individet, det med at realisere sig selv, du ved, så ødelægger vi forholdet mellem mennesker.

Vi må starte her. (peger på sig selv)

Jeg ser hvad jeg faktisk er i relationen, i forholdet til min kone, mine venner, i min opførsel, min tanke og så videre.

Jeg begynder at opdage de illusioner og løgne mennesket lever med.

At bryde med indholdet af sin egen bevidsthed.

Vi undgår døden. Døden er en del af livet.

Enden på selvoptagetheden.

Et sind der er trænet i at løse problemer, finder altid problemer.

Psykologisk død.

Hvorfor optager, registrerer, fastholder jeg noget – psykologisk set?

Hvad stiller vi op med hævngerrighed?

Identificer dig ikke med noget, for det du identificerer dig med må beskyttes – dit land, din gud, dine konklusioner, din oplevelse, erfaring, din forudindtagethed og så videre. Identifikation er en form for selvcentreret aktivitet

Du er ikke et individ, din tænkning er ikke din, din bevidsthed er ikke din.

Jeg er resten af menneskeheden. Hvis jeg ser det faktum, vil jeg ikke dræbe en anden.

Når du virkelig ser den sandhed at du er resten af menneskeheden, mærker det i maven, i blodet, så muterer alle dine aktiviteter, hele din holdning, hele din måde at leve på.

Da har du levende forhold, fuld af skønhed.

Tanken kan ikke fabrikere medfølelse.

En audio/video som bygger på forordet til bogen


Facing A World In Crisis

Fra et interview med Laura Huxley



JK: Folk der prøver at hjælpe andre er en forbandelse.


LH: Men hvad tror du, du gør? Du gør det samme. Du hjælper folk.


JK: Men jeg gør det ikke med vilje


Hør hele interviewet


En reflektion over et af Krishnamurtis berømte udsagn, nemlig; du er verden og verden er dig. For mig er det et ufatteligt udsagn, det er som et bjerg, en himmel, et hav - et faktum man kan bestige, se på, dykke ned i - hvis man er interesseret.

Livet handler om vores forhold til hinanden.

En audio hvor ordene er fra bogen


WHAT ARE YOU DOING WITH YOUR LIFE?