Ensomhed og fragmentering

Noter på dansk til: “People on Peace 2”

Her kan du se hvor mange væbnede konflikter der er i verden i dag: Today’s Armed Conflicts - The Geneva Academy of International Humanitarian Law and Human Rights

How To Find Peace  (udgivet 2024)

Historie er ikke andet end historien om menneskets vold.

Vores overordnede betingning handler om fragmentering, splittelse og konflikt.

Jeg ser, og jeg har set, siden jeg var et lille barn hvor farlig, hvor destruktiv konflikt faktisk er.

 Hvis der er en konflikt, så handler det altid om magtforhold, nogen skal vinde, nogen skal være hævet over andre, der skal være

en der undertrykker og en der undertrykkes, en der leder og en der følger.

Jeg tror, at magtforhold altid er forbundet med vold.

Den øverstbefalende for imperiets styrker siger, »alle taler om at ville have frihed, men det, de virkelig vil have, er ro og orden, og ro og orden kan kun garanteres af imperiet.«. (fra filmen Star Wars)

Det ser ud til at mennesker har svært ved at være frie og ansvarlige på en gang.

Vi ser ikke ud til at kunne fungere uden autoriteter.

Der er ingen orden hvis ikke der er frihed, det er det sjove ved det, ikke? Der er ingen virkelig orden hvis ikke der er frihed, så hvordan kombinerer man de to?

Når man fjerner muligheden for at stille spørgsmål, så fjerner man også muligheden for intelligens.

Jeg tror, at orden, intelligens og frihed hænger sammen.

Intelligens indebærer sensitivitet, medfølelse, omsorg for andre, så disse tre, lad os kalde det kærlighed, sensitivitet og intelligens, konstituerer helheden i vores væsen.

Fred er noget mere og dybere end pausen mellem den ene og den anden krig: hvilken pris vil du betale for fred? At ønske, håbe, bede for fred er ikke godt nok.

Hvorfor er det destruktivt at måle mennesker mod hinanden?

Der er forskel på din sociale status og dit menneskeværd, det er ikke det samme: en meget velhavende person kan være pilrådden, og en meget fattig person kan være en engel.

Dit arbejde er vigtigt, i det omfang det gavner menneskeheden, du er ikke vigtig som sådan...

Vi må se på menneskeheden som en helhed.

Er det mig, der er vigtig? Den nye religion handler om selvrealisering, om at virkeliggøre sine drømme.

Du er et resultat af hele den menneskelige strøm af erfaringer.

Når det enkelte individ ser, at det er hele menneskeheden, er der allerede sket en markant forandring; det er ikke længere en del af denne bølge af vold.

Dette er blevet kaldt Krishnamurtis lov: hvor der er adskillelse, splittelse, er der konflikt – psykologisk set, selvfølgelig.

Det, der gør, at vi ikke føler med en anden, er denne totale adskillelse, ikke sandt? Det er derfor, du kan slå andre mennesker ihjel, for du har ingen som helst følelser for dem.

Når du dræber en anden dræber du dig selv, når du sårer en anden sårer du dig selv, når du snyder en anden snyder du dig, selv når du udnytter en anden udnytter du dig selv.

Det lyder godt, når vi siger verden er et, men det er ikke den måde, vi lever på, det er ikke den måde, vi er opdraget på, det er ikke den måde, vi ser på verden på.

Kan jeg se, at mit problem ikke er mit problem, men et alment, fælles menneskeligt problem?

Der er ingen jødisk lidelse og palæstinensisk lidelse, der er lidelse, som de påfører hinanden, netop fordi de er palæstinensere og jøder.

Så selve opdelingen af erfaringen – er den kilde til lidelse?

…

Hvis vi ser, at hvor der er opdeling, er der konflikt, så kommer konflikten i anden række, fordi årsagen til konflikten er opdelingen – så det der nu er vigtigt, er opdelingen, adskillelsen, splittelsen.

Så, hvad er grunden til opdelingen? Er det billede jeg laver af dig, og det billede du laver af mig, og det billede jeg laver af mig selv grunden til opdelingen, adskiltheden, splittelsen?

De billeder der opstår i sindet, er hvad vi identificerer os med; historier, koncepter, navne, erfaringer, hele vores baggrund bliver en samlet pakke som er den faktor der adskiller os både individuelt og kollektivt.

Det billede vi skaber, bliver vores virkelighed, så vi ser det ikke længere som et billede, en forestilling.

Billedet bliver selve definitionen på min væren, på hvad der er mig og ikke-mig.

Hvordan bliver et billede til virkelighed?

Er ikke tanken i sig selv separatistisk, fragmentarisk?

Tanken selv, på grund af dens afhængighed af hukommelsen, handler i sagens natur om adskilthed, for min hukommelse er

ikke din hukommelse.

Vi deler strukturen i hukommelsen, men ikke indholdet af hukommelsen.

Hvordan hænger min oplevelse af noget sammen med de billeder jeg allerede har dannet mig? Min oplevelse er virkelig - som jeg oplever det, sådan er det! Eller hvad?

Vores oplevelse skabes af billedet vi allerede har, og det bemærker vi ikke, det er vi ikke klar over. Det er et problem, ikke?

Vi oplever i tråd med, i overensstemmelse med billedet, og derfor bliver billedet forstærket.

Disse ting indikerer, at erfaringen ikke er et pålideligt grundlag at etablere virkeligheden på!

Den er svær, meget svær, fordi vi alle læner os op ad erfaring for at bestemme virkeligheden.

…

Hvad vil det sige at være menneske? Ordet betyder at komme fra jorden fra humus; af jord er du kommet, som vi siger når en begraves; gud formede os ud af ler, og blæste så med et lille halmstrå lidt luft ind i os – flink fyr!

Jeg tager K's udsagn om, at livet er relationer, og at man ikke kan eksistere isoleret, meget seriøst. Alligevel er der denne tendens til at vi isolerer os, og det er virkelig et problem hvis vi ønsker fred.

Den isolerende, adskillende proces i et mig og ikke-mig, sker også inden i os selv; ja, hvordan sker det at jeg ikke er mig!

Menneskehedens tilstand er en åben krig mellem hver og en, og en hemmelig krig i hver og en. (frit efter Platon)

Så, hvorfor er selvet i krig med sig selv, hvor kommer dette mig og ikke-mig fra?

'

Hvis du ikke har noget ideal, hvor er så konflikten? Det indre problem synes at komme udefra, ikke?

Vi har alle mulige idéer om hvordan det bør være og ikke bør være. Så, måske er al den konflikt, vi oplever i os selv, forårsaget af en ekstern kilde, en udefrakommende kilde?

Her stopper jeg, næsten en time inde i interviewet – resten må du selv lytte dig til. Det handler om at blive sensitiv, om at se hele menageriet.

Og så stopper jeg alligevel ikke – her er nogle af Javiers afsluttende bemærkninger

Så, Hvis du virkelig ønsker fred, hvad er du så villig til at opgive? Hvis vi skal lave en liste over alt det vi må give afkald på, bliver det en alenlang liste, ikke?

Men du og jeg er nødt til at droppe identifikationen med nation med race med alt det, der adskiller folk og får dem til at gå i struben på hinanden.

Vi må droppe arrogancen, stoltheden, endda egeninteressen. Som K plejede at sige, at så længe jeg tror, jeg er noget eller nogen, skaber jeg den skillelinje, som kommer til at skabe konflikt.

Den pris, vi må betale, er intet mindre end vores psykologiske identitet. Det er ikke engang en pris, det er bare opløsningen af en illusion, som vi har givet uretmæssig værdi.

Det handler altså om at gennemskue denne falske værdisætning af vores identitet som centrum for vores tilværelse, for så kan vi mødes, så kan vi få fred for, som K plejede at sige. Vores verden er én verden, én menneskehed, én bevidsthed.

Du har familie og børn, og det er det du bekymrer dig om. Er det en form for selvoptagethed?

Du beder en bøn, eller udfører en eller anden form for rituel tilbedelse.

Er det også en form for selvoptagethed?

Når du er optaget af dig selv, af mig og mit og mine – er det så ikke en splittende energi?

GALLERI K DK ONLINE

Krishnamurti on Gurus

URGENCY OF CHANGE: THE KRISHNAMURTI PODCAST
EPISODE 164

Stikord og lidt til:

Hvorfor spørger du andre om hjælp?

Hvad får dig til at følge en guru.

Når en guru siger han ved, gør han det ikke.

Enlightenment er ikke noget der skal opnås

Sæt spørgsmålstegn ved hvad guruerne siger, og sæt også spørgsmålstegn ved hvad taleren siger.

sindet må være fri for al autoritet,

Hvis der er autoritet i sind og hjerte er der ikke kærlighed.

Sandhed er ikke noget du køber af en anden.

Du er nødt til at stå helt alene.

Følger du en eller anden er du på vej ind i det korrupte

Hvis du virkelig forstår dette, så er der ingen guru, ingen lærer, ingen elev, der er kun dig som menneske i verden, i samfundet, i det du selv har skabt.

Du er verden og verden er dig, og du er nødt til at leve i den, forstå den og gå ud over dig selv.

Der er ikke nogen rigtige guruer, kun forkerte guruer.

Ordet guru betyder vægt, tyngde. Det betyder også en der fordriver illusionen, en der peger, og en der ikke påtvinger dig sine illusioner, sine dumheder.

Ordet mantra betyder at fundere, tænke over ikke at blive til noget. Det betyder også at lægge al selvcentreret aktivitet væk. Forstår I? Bliv ikke til noget og forvis al selvcentreret aktivitet. Det er hvad guru og mantra betyder.

En lærer kan lære dig at læse og skrive, matematik, biologi, og så videre. Men ingen kan lære dig hvad du er, ingen kan lære dig om dig selv og om hvorvidt der findes en frihed fra traditioner og betingninger. Det betyder du både er læreren og disciplen. Forstår du implikationen?

Vi er afhængige af hinanden. Vi er afhængige af leverandøren, lægen, computereksperten, mekanikeren og så videre.

Men der er også den indre afhængighed, det vi knytter os emotionelt til og så begynder ondet.

Det at lære om sig selv har ingen ende.

At lære om sig selv betyder at man kigger på hvad man gør, hvad man tænker, hvordan man opfører sig, hvordan man taler og spiser, alt. Man korrekser ikke, siger ikke hvad der er rigtigt og forkert, man ser bare.

 Og for at se må der være stilhed, og i den séen er der læring. Så man er både lærer og discipel,

Mantra betyder altså at opløse hele tilblivelsesstrukturen, det betyder, at der ikke er nogen udvikling for jeget, selvet, for psyken.

Læring og frigørelse kræver integritet og ydmyghed

Hvorfor vil vi gerne følge en leder, et system, en tro?

Jeg ved ikke rigtigt, men de ved. De er kendte, har et vist ry,

 Mange følgere, så…

Vi er psykologisk set usunde. Vi er sårede, skuffede, ensomme mennesker, fyldt med smerte, angst og sorg.

Er der nogen der kan helbrede dig? Vi har altid søgt hjælp, vi har altid søgt frelsere, men ingen har tilvejebragt psykologisk fornuft.

Hvad skal jeg gøre når jeg opdager at ingen kan hjælpe mig? Ingen bønner, ingen meditation – vent lidt, jeg må være forsigtig her.

Meditation er meget vigtig, men den må komme efter at huset er sat i stand, dit indre hus, ellers fører den til illusion og fjollede oplevelser som ikke har nogen værdi.

Et menneske der er bange, der jager den ene adspredelse efter den anden, kan meditere til det er blå i hovedet, det kan stå på hovedet, sidde i lotusstilling, gøre alt muligt, men det vil stadig være hvad det er – et bange væsen. Så, bring først dit eget hus i orden.

Jeg må have et spejl hvori jeg kan se mig selv som jeg er. Hvad er det for et spejl? Det spejl er forholdet. Jeg ser mig selv som jeg er i forholdet til min kone, min nabo, og så videre. Jeg ser jalousi, bekymring, angst, besiddelses lyst, såret hed, seksuelle krav, arrogance, forfængelighed, jeg ser det grimme i det, jeg er. Eller jeg går ud fra at jeg er usædvanlig smuk. Men spejlet viser mig, at det er jeg ikke.

Så det, der vises i spejlet, er langt vigtigere, end det jeg burde være. Spejlet viser ikke hvad jeg burde være. Det er det smukke ved det spejl. Det spejl viser mig præcis, hvad jeg er, det viser ” det, som er” ikke ”det, som burde være”.

 Det, der vises i spejlet, er mig, jeg er ikke anderledes end det. Det er en enorm erkendelse, fordi tanken altid siger: "Du er anderledes."

Så, en af vores vanskeligheder er observatøren som siger; ”jeg er forskellig fra det som observeres”.

Jeg er blevet uddannet i den adskillende handling: at ”det, der er ”er andet end mig. For at gøre det meget simpelt: når der er vrede, er der kun den tilstand. Senere, siger jeg ”jeg har været vred, og jeg burde ikke være vred.” I det øjeblik jeg siger, ”jeg har været vred”, er jeg forskellig fra vreden.

Men når du indser at det der vises i relationens spejl er, ”det der er” og at du er, ”det, der er”, får opdelingen en ende – ikke? Og derfor ender konflikten.

Er vi med?

Hvad vil der ske med menneskeheden? Vil de samme gamle mønstre gentage sig igen og igen eller vil der ske en fundamental forandring af vores bevidsthed?

Meget få mennesker er virkelig optaget af om vi kan leve fredeligt. Vi tror krisen er udenfor os, men den er indeni os. Den er i vores bevidsthed.

Hvad skal der til for at vi lærer noget, forandrer os?

Har vi lært af vores erfaringer, vores krige, vores lidelser?

Hvad er årsagerne til menneskets nuværende krise?

Er det ønsket om at leve trygt, beskyttet, indadtil?

Er tiden vores ven eller fjende?

Kan tiden ende?

Midlet er målet.

At stå alene, ikke være afhængig af eller knyttet til noget

Vi er drevet af, ikke bare at undslippe frygt, men også af at opnå nydelse. Det er to sider af samme mønt. Vi søger fornøjelser, nydelse, og glemmer frygten - måske det er en af grundene til krisen.

Vi er menneskeheden. Vores bevidsthed er ikke min eller din bevidsthed, det er den menneskelige bevidsthed.

Ved at fremhæve individet, det med at realisere sig selv, du ved, så ødelægger vi forholdet mellem mennesker.

Vi må starte her. (peger på sig selv)

Jeg ser hvad jeg faktisk er i relationen, i forholdet til min kone, mine venner, i min opførsel, min tanke og så videre.

Jeg begynder at opdage de illusioner og løgne mennesket lever med.

At bryde med indholdet af sin egen bevidsthed.

Vi undgår døden. Døden er en del af livet.

Enden på selvoptagetheden.

Et sind der er trænet i at løse problemer, finder altid problemer.

Psykologisk død.

Hvorfor optager, registrerer, fastholder jeg noget – psykologisk set?

Hvad stiller vi op med hævngerrighed?

Identificer dig ikke med noget, for det du identificerer dig med må beskyttes – dit land, din gud, dine konklusioner, din oplevelse, erfaring, din forudindtagethed og så videre. Identifikation er en form for selvcentreret aktivitet

Du er ikke et individ, din tænkning er ikke din, din bevidsthed er ikke din.

Jeg er resten af menneskeheden. Hvis jeg ser det faktum, vil jeg ikke dræbe en anden.

Når du virkelig ser den sandhed at du er resten af menneskeheden, mærker det i maven, i blodet, så muterer alle dine aktiviteter, hele din holdning, hele din måde at leve på.

Da har du levende forhold, fuld af skønhed.

Tanken kan ikke fabrikere medfølelse.