At Stå alene
Kapitel 1 :
Jeg gad vide hvorfor du er kommet. Er det nysgerrighed, eller har du problemer du gerne vil have en anden til at løse, eller er du helt seriøst bekymret over hvad der sker i verden og, fordi du er seriøs, er der et inderligt ønske om at løse de rystende og skræmmende problemer der omgiver os? Så, er det nysgerrighed, eller ønsket om at få dine personlige problemer løst, eller fordi du ser de ekstraordinære ting der sker i verden – sorgen, volden, opdelingen i nationaliteter, de politiske og religiøse opdelinger, og alle de andre spørgsmål der splitter os? For mig at se, må man være afklaret omkring dette. For min del, ønsker jeg at sige noget meget klart og definitivt. Jeg har holdt taler i halvtreds år, og det over hele verden, bortset fra Rusland og Kina, og ved i alle disse år at have iagttaget verdens tilstand, menneskenes tilstand og deres forhold til hinanden, ses det meget klart at problemet ikke bare er et ydre problem men i langt højere grad et indre. Og medmindre de komplekse, indre spørgsmål løses, vil det bare at beskæftige sig med de ydre fænomener have meget lille betydning.
Jeg føler, i iagttagelsen af alt dette, at man må foretage en totalt ny handling, gå ind i en totalt ny dimension, ikke tilhøre nogen organiseret religion, eller noget land, nogen politisk bevægelse, være totalt uengageret så man kan se klart, objektivt, intelligent på alle de fænomener der foregår omkring os og i os.
Hvis du er seriøs, og det håber jeg du er, så har vi en relation til hinanden, ellers har vi overhovedet ingen. Det er klart, er det ikke? Hvis du og jeg begge er seriøse omkring det at forstå hele dette fænomen vi kalder livet, ikke blot det ydre men også meget dybere det indre liv, og er totalt optaget af dette problems løsning, da har du og jeg en relation; så kan vi flytte os sammen, tænke sammen, tage del i det sammen. Og det at dele, tænke, undersøge sammen, og derfor være skabene sammen, er kommunikation.
Jeg håber det er klart hvad jeg siger. Vi kan ikke kommunikere med hinanden hvis du blot er interesseret i at løse dit eget særlige lille problem, hvilket vi kan tage os af senere; vi kan ikke kommunikere med hinanden hvis du blot er nysgerrig, og vil vide hvad denne fyr fra Indien med hans mærkelige filosofi har at sige, eller hvis du bare er interesseret i et eller andet eksotisk sludder. Hvis nogen af disse ting er tilfældet, så er jeg bange for vi ikke vil kommunikere. For taleren kommer ikke med, eller taler ikke om et særligt filosofisystem – og den virkelige mening med filosofi er forståelsen af sandheden i dagligdagen, i hverdagens handling, hvilket overhovedet ikke har noget at gøre med kristendom, buddhisme, hinduisme, eller med en speciel kultur.
Så, er man bevidst om den splittelse der er mellem mennesker, på grund af nationalitet, tro, det at tilhøre en sekt, følge en eller anden guru eller et eller andet system?
Intellektuelt må man indrømme den eksisterer, men føler man denne utrolige splittelse mellem mennesker, mellem kone og mand, mellem venner, hudfarver, racer, klasser, og så videre? Hvor bevidst er man om det?
Hvad skal et menneske, du, gøre i en verden der er så splittet? Det ydre og det indre, det bevidste og det ubevidste, den rige og den fattige, den kloge og den uvidende, eksperten og lægmanden, kunstneren, forretningsmanden, hippien, den langhårede og den korthårede, hele denne splittelse. Hvis man er bevidst om den, hvad skal man så gøre?
Er du virkelig bevidst om den splittelse mellem mennesker som har eksisteret i tusinder og atter tusinder af år, ikke bare den ydre men hver og en splittet i sig selv, i konflikt med sig selv, kæmpende med sig selv, kæmpende for at blive noget, være noget, opnå noget, hævde sig, dominere?
Så, hvad gør man, hvordan handler man? Skal det være et kollektivt svar, eller et svar der kommer fra et menneskets frihed, og så i den frihed handles der kollektivt? Vi må handle kollektivt fordi der kræves store forandringer, men det er en dyb psykologisk revolution der er nødvendig, ikke blot en fysisk revolution, det handler ikke om at kaste bomber og dræbe tusindvis af mennesker i ordenens navn, i et nyt samfunds navn, i fredens navn.
Saanen 16. juli 1972.
Fra første kapitel i bogen Facing A World In Crisis. Bogen er fra 2005.
Her er et link til hele talen: Can I see wholly? | J. Krishnamurti
En verden i krise
er en krise i dig
Krisen er ikke bare ude i verden, den er indeni dig
Vi står over for en enorm krise, som politikerne aldrig vil kunne løse. Heller ikke forskerne, erhvervslivet eller finansverdenen kan forstå eller afhjælpe krisen. Det er ikke i politik, religion, videnskab, vendepunktet er; det er i vores bevidsthed.
The Network of Thought, Ch.1
Alle de ydre forandringer, som krige, revolutioner, reformationer, love og ideologier har fremkaldt, har slået fejl i forhold til at ændre menneskets grundlæggende natur og dermed samfundet. Lad os, som mennesker, der lever i denne uhyggeligt umenneskelige verden, spørge os selv: Kan dette samfund, som bygger på konkurrence, brutalitet og frygt, standses? Ikke som en intellektuel idé, ikke som et håb, men som i virkeligheden, så sindet bliver friskt, nyt, uskyldigt og kan skabe en helt anden verden. Jeg tror kun, det kan ske, hvis vi indser den centrale kendsgerning, at vi som individer, som mennesker, uanset hvor i verden vi bor eller hvilken kultur vi hører til, er fuldt og helt ansvarlige for verdens tilstand.
Freedom from the Known Ch.1
Det hele afhænger af dig og mig, men vi synes ikke at indse det. Hvis først vi virkelig følte ansvar for vores egne handlinger, så kunne vi hurtigt stoppe alle disse krige, al denne himmelråbende ulykke! Men, forstår du, vi er ligeglade. Vi får vores måltider hver dag, vi har vores job, vores store eller lille bankkonto, og vi siger, ”for guds skyld, lad nu være med at forstyrre os, lad os være i fred.”
The First and Last Freedom, Q. 10
Spørger: Min individuelle bestræbelse kan ikke stoppe al den brutalitet og vold der er i verden. Og vil det ikke tage uendelig lang tid før alle individer forandrer sig?
Krishnamurti: Den anden er dig. Dette spørgsmål udspringer af ønsket om at undgå din egen omgående forvandling, gør det ikke? Det du faktisk siger er, ”hvad nytter det at jeg forandrer mig, hvis alle andre ikke forandrer sig?” Men man skal begynde i det nære for at komme langt. Sagen er, at du egentlig ikke ønsker at forandre dig; du vil gerne at tingene forbliver som de er, især hvis du er i toppen af samfundet og derfor siger du, at det vil tage uendelig lang tid at ændre verden gennem individuel forandring. Verden er dig; du er problemet; problemet er ikke adskilt fra dig; verden er en projektion af dig selv. Verden kan ikke forandre sig før du forandrer dig.
Commentaries on Living 2, Ch. 16
Jeg taler til den enkelte fordi det kun er den enkelte der kan forandre sig, ikke massen; kun du kan forandre dig selv, og derfor betyder den enkelte uendeligt meget. Enhver sand handling, enhver vigtig afgørelse, ethvert forsøg på at finde frihed, enhver spørgen ind til sandheden kan kun komme fra det individ der forstår.
CW. Vol.11
Ved at skabe en radikal forandring i mennesket, i dig, skaber du naturligvis en radikal forandring i samfundets opbygning og karakter. Det må begynde, ikke ude i verden, men indeni dig.
Talks with American Students, Ch. 1
Jeg forlanger ikke at du tror, jeg sætter ikke mig selv op som en autoritet. Jeg har intet at lære dig – ingen ny filosofi, intet nyt system, ingen ny vej til virkeligheden. Du er nødt til at være din egen lærer og din egen discipel. Du er nødt til at stille spørgsmålstegn ved alt det som menneskene har accepteret som værdifuldt, som nødvendigt.
Freedom from the Known Ch. 2
Så, nu vil vi sammen undersøge os selv, der er ikke en person som forklarer mens du læser, du er ikke enig eller uenig med ham idet du følger ordene på siden, men vi tager en rejse sammen, en opdagelsesrejse som fører os ind i de hemmeligste hjørner af vores sind. Og en sådan rejse kræver en let oppakning; vi kan ikke have rygsækken fuld af meninger, fordomme, og konklusioner – alle de møbler vi har samlet gennem to tusind år eller mere må vi lade ligge. Glem alt det du ved om dig selv, glem alt det du har tænkt om dig selv; vi starter som om vi ingenting ved. Det styrtregnede i går aftes, og nu er det ved at klare op; det er en ny dag, frisk. Lad os møde den nye friske dag som var det den eneste dag. Lad os efterlade alle gårsdagens minder når vi starter på vores rejse sammen – og for første gang begynder at forstå os selv.
Freedom from the Known Ch.1
Det er vores jord
Jeg ved ikke om nogen af jer har lagt mærke til sollyset på vandet, tidligt om morgenen. Hvor utroligt blødt lyset er, og hvordan det mørke vand danser med morgenstjernen over træerne, den eneste stjerne på himlen. Lægger I nogensinde mærke til noget af det? Eller har I så travlt, er I så optaget af de daglige rutiner, at I glemmer eller aldrig har forstået denne jords rige skønhed – denne jord vi alle sammen skal leve på? Hvad enten vi kalder os selv kommunister eller kapitalister, hinduer eller buddhister, muslimer eller kristne, hvad enten vi er blinde, lamme, eller raske og glade, så er det vores jord. Det er vores jord, ikke nogen andens; det er ikke kun den rige mands jord, den tilhører ikke udelukkende de magtfulde herskere, landets adel, men det er vores jord, jeres og min. Vi er nul og niks, dog lever også vi på denne jord, og vi er alle nødt til at leve sammen. Det er de fattige såvel som de riges verden, det er de ulærdes såvel som de lærdes; det er vores verden, og jeg tror det er meget vigtigt at føle dette og elske jorden, ikke bare af og til en fredelig morgenstund, men hele tiden.
This Matter of Culture, p 23
Den globale udfordring kalder på en ny bevidsthed
Hvor tit hæver vi egentlig blikket fra vores eget og dagligdagens mange gøremål, og ser bredt på hvad der faktisk foregår i verden og hvordan vi forholder os dertil? På flere planer lever mange af os i en meget lille verden, i en meget lille bevidsthed, hovedsalig optaget af vores eget, men den store verden, den globale bevidsthed banker på..