I har i Europa haft to forfærdelige krige med en brutalitet ud over alle grænser, med koncentrationslejre, udryddelseslejre, blodbad og massakre, og alligevel har I ikke forandret jer. I er stadig tyskere, østrigere, russere, katolikker, og så videre. I har accepteret det som måden at leve på, har I ikke? Åbenbart. Kan i frivilligt, på fornuftig vis, lægge den måde at leve på væk? Begynd med det psykologisk set, og se hvor det fører hen. Kan man gøre det?
Talks and Dialogues Saanen 1967 D.2
At du og jeg er ansvarlig for de krige der er på jorden, er en kendsgerning vi ikke ønsker at se i øjnene. Måske taler vi om fred, deltager i en konference om fred, men indeni, psykologisk, ønsker vi magt og position. Vi er motiveret af grådighed, vi laver intriger, vi er nationalistiske, vi er bundet af trossætninger, af dogmer som vi er villige til at dø og dræbe hinanden for. Tror du sådanne mennesker, du og jeg, kan skabe fred? For at skabe fred, må vi være fredelige. Fred er ikke et ideal.
First and Last Freedom Q.10
For at stoppe den ydre krig, må du stoppe krigen i dig selv…
First and Last Freedom Q.10
Sender du dine børn i krig, hvis du elsker dem? Vil du give dem den form for uddannelse de får nu, bare uddanne dem teknologisk, så de kan tage nogle eksamener, få et job og så ellers negligere resten af dette vidunderlige liv? Du passer omhyggeligt på dem til de er fem, og derefter kaster du dem for ulvene. Det er det du kalder kærlighed. Er der kærlighed når der er vold, had, fjendtlighed?
Beyond Violence CH. 3
Du kan kun forhindre krig hvis du i det daglige indser du ikke længere er hindu, kristen, buddhist, muslim, eller kommunist. Hvis du i det daglige er venlig, generøs, omsorgsfuld, kærlig, så har du en anden verden. Så kan du, i stedet for at spilde penge på våben, gøre denne verden til et paradis. Men det er op til dig. Du har den regering du fortjener, du er en del af den, for i det daglige er du politiker, du ønsker status, magt, og anseelse.
1. December 1967
Hvorfor ikke se på livet, ikke som ét permanent ønske, men som en række flygtige ønsker, der altid står i modsætning til hinanden? På den måde behøver sindet ikke at være i en tilstand af selvmodsigelse.
Hvis jeg ser på livet, ikke som ét permanent ønske, men som en række midlertidige ønsker, der konstant ændrer sig, så er der ingen modsigelse.
Jeg ved ikke, om jeg udtrykker mig klart, for det er vigtigt at indse, at hvor der er modsigelser, er der konflikter, og konflikter er uproduktive og spild af tid, uanset om det handler om et skænderi mellem to mennesker eller en indre kamp; ligesom krig er det fuldstændig destruktivt.
Så modsigelser opstår kun, når sindet har et fikseret ønske.
At tvinge sindet til at være fredeligt er fuldstændig meningsløst; for et sind, der er blevet disciplineret, er blevet tvunget til at være fredeligt, er ikke fredeligt. Det, der bliver gjort fredeligt, er ikke fredeligt. - at være fredelig er noget helt andet.
Livet er en lang række modsigelser, og hvis vi ikke forstår disse modsigelser, bliver der ikke fred.
Vi ønsker fred, og alle vores handlinger fører til krig.
Så før vi forstår denne modsigelsesproces i os selv, bliver der ikke fred, og derfor ingen ny kultur, ingen ny stat; og for at forstå denne modsigelse må vi se os selv i øjnene, ikke teoretisk, men som vi er.
Vi må tage os selv, som vi virkelig er, det behagelige såvel som det ubehagelige, hvilket kræver evnen til at se på præcis det, der er; og vi kan ikke forstå det, der er, hvis vi fordømmer, hvis vi identificerer, hvis vi retfærdiggør.
November 27, 1949
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes