Jeg ved ikke hvad det vil sige at elske; derfor er jeg afhængig af at en anden elsker mig. Hør nu, kan jeg forstå denne tomhed i mig selv, denne følelse af fuldstændig isolation, ensomhed? Står vi nogensinde ansigt til ansigt med den? Eller er vi bange for den, render vi altid væk fra den? Selve det at flygte fra denne ensomhed er afhængighed. Kan mit sind erkende sandheden i at enhver form for renden væk, enhver form for flugt fra det, som er skaber afhængighed, og dermed ulykke og sorg?
… Det er meget svært og krævende, for sindet er så vant til adspredelse, så trænet i at gå væk fra det, som er, så vant til at tænde radioen, tage en bog frem, snakke, gå i kirke, gå til møde – hvad som helst der gør at det kan komme væk fra den centrale kendsgerning at sindet i sig selv er tomt. Hvor meget det end kæmper for at dække over den kendsgerning, så er det i sig selv tomt.
Når først det erkender den kendsgerning, kan sindet så forblive i den tilstand, uden nogen bevægelse overhovedet?
-J. Krishnamurti
The Collected Works, Vol. IX
Flammen skal være der, den der renser sindet og hjertet, den der gør alt nyt. Den flamme kommer ikke fra sindet, den er ikke noget der skal dyrkes. At vise venlighed kan være strålende, men det er ikke flammen; det vi kalder tjenester er, skønt gavnlige og nødvendige, ikke kærlighed; den praktiserede og disciplinerede tolerance, kirkernes kultiverede medfølelse, den dæmpede tale, de skikkelige manerer, tilbedelsen af frelseren, af billedet, af det ideelle – intet af dette er kærlighed.
At knytte stærke bånd er en benægtelse af kærlighed. Kærlighed er ikke at finde i lidelse; selvom jalousi er stærk, kan den ikke tøjre kærlighed. Den sanselige sensation og dens tilfredsstillelse er der altid en ende på, men kærlighed er endeløs.
Kærlighed er ikke i sindet. Lad dit hjerte være tomt. Fyld det ikke med ord, med sindets manøvrer. Lad dit hjerte være helt tomt, kun da vil det blive fyldt
.
Commentaries on Living
Kærlighed er ikke frygt, kærlighed er ikke afhængighed, kærlighed er ikke besiddertrang og dominans, kærlighed er ikke ansvar og pligt, kærlighed er ikke selvmedlidenhed, kærlighed er ikke smerten ved ikke at blive elsket; kærlighed er ikke det modsatte af had lige så lidt som ydmyghed er det modsatte af forfængelighed. Så hvis du kan eliminere alle disse ting, ikke ved at undertrykke dem, men skylle dem væk som regnen skyller støvet af et blad, da vil du måske støde på denne mærkelige blomst som mennesket altid har hungret efter.
Hvis du ikke har kærlighed, hvis du ikke er fuld af kærlighed – vil verden gå imod en katastrofe. Du ved intellektuelt at menneskehedens enhed er afgørende, og at kærlighed er den eneste vej. Men hvem skal lære dig at elske? Vil en eller anden autoritet, en eller anden metode, et eller andet system, fortælle dig hvordan man elsker? Hvis nogen fortæller dig det, er det ikke kærlighed. Kan man sige, ”jeg vil træne kærlighed, jeg vil hver dag sætte mig ned og tænke på den, jeg vil øve mig i at være blid og venlig og tvinge mig selv til at være opmærksom på andre”? Ved at praktisere en kærlighedsmetode eller et kærlighedssystem kan du måske blive utrolig klog eller mere venlig eller komme i en tilstand af ikkevold, men det har intet som helst med kærlighed at gøre.
I denne ørkenvandring af en verden er der ingen kærlighed fordi nydelse og begær spiller så enorm en rolle, men uden kærlighed har dit daglige liv ingen mening. Og du kan ikke have kærlighed hvis der ikke er skønhed. Skønhed er ikke noget du ser – det er ikke et smukt træ, et smukt billede, en smuk bygning eller en smuk kvinde. Der er kun skønhed når hjertet og sindet ved hvad kærlighed er. Uden kærlighed og denne følelse af skønhed er der ingen dyd, og du ved det udmærket, gør hvad du vil, du kan forbedre samfundet, give mad til de fattige, men uden kærlighed er der i dig kun grimhed og fattigdom, og du vil bare skabe mere fortræd. Men når der er kærlighed og skønhed, så er hvad end du gør rigtigt, hvad end du gør er i orden. Hvis du ved hvordan man elsker, så kan du gøre hvad du vil for det vil løse alle andre problemer. Så vi når frem til dette: kan sindet støde på kærligheden uden disciplinering, uden tanke, uden nogen tvang, uden nogen bog, nogen lærer eller leder – støde på den ligesom man støder på en smuk solnedgang?
Det forekommer mig at en ting er absolut nødvendig og det er passion uden motiv – en passion som ikke er resultatet af nogen forpligtelse eller tilknytning, en passion som ikke er begær. Et menneske der ikke ved hvad passion er vil ikke kende til kærlighed for kærlighed bliver kun til når der er total selvopgivelse.
Et sind, der søger, er ikke et passioneret eller lidenskabeligt sind, og det at støde på kærligheden uden at søge den, er den eneste måde at finde den på – at støde på den uden at vide det og ikke som resultatet af nogen anstrengelse eller oplevelse. Du vil opdage, at en sådan kærlighed, ikke er af tid; en sådan kærlighed er både personlig og upersonlig, er både til den ene og de mange. Den er som en blomst der dufter, du kan indånde dens vellugt eller gå forbi den. Blomsten er der for alle og for den som gør sig den ulejlighed at tage en dyb indånding og se på den med glæde og begejstring. Om man er tæt på i haven, eller meget langt væk, for blomsten er det et og det samme, for den er fuld af denne vellugt og deler den derfor med alle.
Kærlighed er noget der er nyt, friskt, i live. Kærlighed er uden i går og i morgen. Den er hinsides tankens ståhej. Det er kun det uskyldige sind, der ved, hvad kærlighed er, og det uskyldige sind kan leve i den verden, som ikke er uskyldig. At opspore dette utrolige noget som mennesket har søgt i én uendelighed gennem at ofre, gennem at tilbede, gennem forhold, gennem sex, gennem enhver form for tilfredsstillelse og smerte, kan kun lade sig gøre når tanken kommer til at forstå sig selv og på naturlig vis kommer til en afslutning. Da er kærligheden uden modsætning, da er den uden konflikt.
Du spørger måske, “hvis jeg finder en sådan kærlighed, hvad sker der så med min kone, mine børn, min familie? De skal have tryghed.” Når du stiller sådan et spørgsmål, har du aldrig været uden for tankens område, bevidsthedens område. Når først du har været uden for det område vil du aldrig stille et sådant spørgsmål, for så vil du vide hvad kærlighed er, en kærlighed hvori der ingen tanke er og derfor ingen tid. Du kan læse dette hypnotiseret og henrevet, men det virkelig at gå udover tanke og tid – hvilket betyder at gå udover sorgen – er at være opmærksom på at der er en anden dimension kaldet kærlighed.
Men du ved ikke hvordan du skal komme til dette kildevæld – så hvad skal du gøre? Hvis du ikke ved hvad du skal gøre, gør du ikke noget, vel? Absolut intet. Så indeni er du helt stille. Forstår du hvad det betyder? Det betyder at du ikke søger, ikke ønsker, ikke forfølger; der er overhovedet intet center. Da er der kærlighed.
Fra bogen "Freedom From the Known"
I
En oplæsning
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes