Tanken

Tanken vandrer rundt; du ønsker at tænke på noget, og straks er den i gang med noget andet. De siger, øvelse, kontrol, tænk på et billede, en sætning eller hvad det nu er, koncentrer dig, men tanken stryger afsted i en anden retning, så du trækker den tilbage, og kampen bliver ved, frem og tilbage. Så man spørger sig selv; er der overhovedet et behov for at kontrollere tanken og hvem er det væsen som skal kontrollere den? Følg nu nøje med. Medmindre man virkelig forstår dette spørgsmål, vil man ikke være i stand til at se hvad der menes med meditation. Når man siger; ”jeg må kontrollere tanken”, hvem er så kontrollanten, hvem er censor? Er censor forskellig fra det han ønsker at kontrollere, forme eller udskifte med en anden egenskab? Er de ikke ét og samme væsen? Hvad sker der når tænkeren ser at han er tanken – hvilket han er – at opleveren er oplevelsen? Hvad skal man så gøre? Kan du følge mig? Tænkeren er tanken og tanken vandrer afsted; så siger tænkeren, som tænker han er separat, ”jeg må kontrollere den”. Er tænkeren forskellig fra det vi kalder tanken? Hvis der ingen tanker er, er der så en tænker?

 

Hvad sker der når tænkeren ser han er tanken? Hvad sker der rent faktisk når tænkeren er tanken, ligesom iagttageren er det iagttagne? Hvad sker der? Så er der ingen adskillelse, intet skel og således ingen konflikt, og derfor skal tanken ikke længere kontrolleres, formes; hvad sker der så? Flakker tanken så overhovedet omkring? Før var der kontrollen af tanken, der var tanken der skulle koncentrere sig, der var konflikten mellem tænkeren som gerne vil kontrollere tanken, og tanken som storker afsted. Dette står på hele tiden for os allesammen. Pludselig er der så erkendelsen af at tænkeren er tanken – en erkendelse, ikke en verbal erklæring, men en virkelig kendsgerning. Hvad sker der så? Findes den nu, den flakkende tanke? Det er kun når iagttageren er forskellig fra tanken at han censurerer den; da kan han sige, ”denne tanke er rigtig” eller ”denne tanke er forkert” eller ”den der tanke går sin vej, jeg må kontrollere den”. Men når tænkeren erkender han er tanken, er der så overhovedet nogen flakken om? Gå ind i det, du skal ikke acceptere det, du vil selv kunne se det. Det er kun når der er modstand der er konflikt; modstanden skabes af tænkeren som tror han adskiller sig fra tanken; men når tænkeren erkender han er tanken, er der ingen modstand – hvilket ikke betyder at tanken er her og der og alle vegne og gør hvad den har lyst til, tværtimod.

 

Hele konceptet med kontrol og koncentration gennemgår en enorm forandring; det bliver opmærksomhed, det bliver noget helt andet.


Krishnamurti, 23. marts, 1969. London

Hvad er tanken? 

Hvad er tænkning? Vi tænker dag og nat år ud og år ind. Alle vores handlinger er baseret på tænkning. I vores forhold til hinanden spiller tænkning en enorm rolle…

Når du hører spørgsmålet: hvad er tænkning? – tænker du så, eller lytter til spørgsmålet, hvad er tænkning, og observerer tænkning?...

Måske du er vant til det er fagfolk som fortæller dig hvad tænkning er og så gentager du det bare. Men det er ikke – det forhindrer faktisk undersøgelsen af hvad tænkning er, det blot at gentage, det er ikke tænkning. Så hvad er tænkning? Hvor stammer tanken fra, hvad er dens oprindelse? Det er tanken der har fået mennesket på månen, det er tanken der har opdelt verden i nationaliteter, det er tanken der har frembragt krige, der er tanken mellem dig og din kone, mand, partner og så videre, hvad er det for en enorm energi der er i tanken? Er tænkning ikke en hukommelsesproces?


Public Talk 1 Brockwood Park, England - 25 August 1984

Tanken har skabt vores samfund og vores guder

Tanken er altid aktiv. Den er aldrig stille, og man har sagt, du må få den til at være stille for at – forstår du? – for at finde en eller anden højere spirituel bevidsthed, som jeg tvivler på overhovedet findes. Der er ikke nogen højere spirituel bevidsthed, der er kun bevidsthed. Mennesket har opfundet super, super, super, bevidstheden, den er et produkt af tanken. Folk der taler om super-bevidsthed bliver beundret, de bliver gjort til guruer, for du vil også gerne have super-bevidsthed. Men du undersøger ikke om det er tanken der har produceret hele bevidthedsområdet. Uanset hvad den tænker er det stadig en del af samme bevidsthed. Forstår du?

Det vi siger er at tanken har skabt vores samfund og al den elendighed der er i det samfund: klasseforskelle, den rige og den fattige, den magtfulde, den der har en position, storhed, og den fattige, den undertrykte, og alt det. Alle guderne i verden er skabt af tanken; templerne hvor guderne formodes at leve er tankekonstruktioner. Alle ritualerne, dogmerne, trossætningerne, tilbedelsen, bønnerne du dagligt beder i håb om at få en slags fred, og alle de såkaldte meditationer, den transcendentale og andre meningsløse meditationer er baseret på tanken, og tanken er altid begrænset. Ikke sandt?

Der er ingen ubegrænset tanke. Tanken kan tro den er uendelig, evig, at den kan finde det umålelige, det er en del af tankens illusion, for den er et produkt af viden, hukommelse, og derfor tidsbunden og således begrænset. Ser du på det her? Lytter du?

Kunsten at leve er at tanken finder sin plads… at viden gives sin rette plads, og psykologisk har viden ingen plads.

Jeg tror de fleste af os aldrig rigtig har set på tankens bevægelse. De fleste af os har aldrig spurgt hvad er tænkning; hvorfor har mennesket lagt så utrolig vægt på tænkning. Selve tankeprocessen der er affødt af erfaring, viden og hukommelse lagret i hjernen, selve denne tankeproces er altid begrænset. Er den ikke? Tanken er begrænset. Er det klart? Tanken er fragmentarisk. Fragment, jeg mener, noget der er gået i stykker, som en vase – når du knuser den er der kun stykker tilbage af den. Så tanken er i stykker, begrænset. Er den ikke?


Madras/Chennai 1979, tale 2

Tanken er hukommelsens reaktion

Se, at al tænkning er baseret på en årsag, det er reaktionen fra en bestemt baggrund, og stil dette spørgsmål til dig selv: kan sindet eksistere uden at tænke, eller er det sindets natur at tænke?

Det vi kalder tænkning, er hukommelsens reaktion. Hukommelsen er årsag og tænkning er effekten. Kan et sind som altid tænker, tænker, tænker, som går rundt og rundt i cirkler, som bekymrer sig, ønsker sig, undertrykker sig selv, som er misundeligt, grådigt, og alt det – kan et sådant sind bringe hele dette mønster til en afslutning? Det vil sige, kan opleveren ophøre med at opleve? Du finder kun ud af det hvis du seriøst begynder at undersøge hele tanke -og hukommelsesprocessen; hvis du lægger mærke til dine erindringer, til dit eget sinds opereren, er det faktisk utroligt enkelt. Så vil du, på trods af alle bøgerne, på trods af alle de folk som siger det er muligt eller umuligt, så vil du for dig selv finde ud af at sindet kan være totalt fri af fortiden – hvilket ikke betyder du ikke genkender fortiden, eller at du glemmer din adresse. Det ville være dumt, det ville være en tilstand af hukommelsestab. Men du vil opdage at sindet kan være helt tomt; og du vil også opdage at et sind der er helt tomt er et virkeligt kreativt sind, ikke et sind hvor det roder med minder, fordi det er tomt, er det i stand til at modtage det der er sandt. Det er som en kop, som kun er nyttig, når den er tom. Et sind der er fuld af hukommelse, der er belæsset med associationer, viden, kan aldrig nogen sinde forstå hvad sandhed er.

Så du må begynde at forstå fortidens hele aktivitet, og det kan du kun gøre ved at forfølge den, spore den, ved at være opmærksom på den hver dag uanset hvad du laver. Da vil du opdage der er en sindstilstand, som er fuldstændig adskilt fra fortiden, og i denne totale opløsning af fortiden vil du vide hvad der er evigt.


 Bombay/Mumbai 1st Public Talk 6 February 1957

Du er tanken

 

Hvad er du? Lad os finde ud af det sammen. Hvis du virkelig er ærlig, seriøs, når det spørgsmål stilles til dig, hvad er du så? Er du ikke dit navn? Er du ikke dit ansigt, dine øjne, din næse, dit hår og så videre fysisk? Er du ikke vreden? Er du ikke grådigheden, eller er grådigheden adskilt fra dig? Er du ikke angsten, når angsten er der? Når du lider, lider som når man mister sin kone, mand, børn, eller bedsteforældre, er du da ikke lidelsen, eller er den lidelse noget adskilt fra dig? Er du ikke alt det? Eller tænker du – tror du – at du er adskilt fra alt det? Er du adskilt fra det? Er du adskilt fra din vrede, jalousi, fra din bankkonto? Du er din bankkonto, er du ikke? Eller hvis jeg røver din bankkonto, så siger du, det er ikke mig? Ville du sige det? Du kan bare tage min bankkonto for det er ikke mig. Hvis jeg stjal din bankkonto, ville du hyle op, ville du ikke? Så du er din bankkonto. Du er dine møbler; du er dit hus, din forsikring, dit realkreditlån, dine penge. Men hvis du siger, ”jeg er ikke alt det, der er noget i mig der ser på alt det” – er det så en kendsgerning, eller har du opfundet dette noget? Mange siger der er en super-super-bevidsthed over denne bevidsthed. Men den er opfundet af tanken, er den ikke?...

Så du er den viden, som er fortiden. Du er ikke andet end erindringer. Vil du acceptere det? Hvis alle dine erindringer tages væk, hvad er du så? Du ville være en grøntsag. Så, dine minder, dine erindringer, som er fortiden, er det du er. Din tradition som hindu, kristen, muslim og så videre, det er resultatet af mange års propaganda, mange års tradition, det er tankens gøren og laden.

Du er tænkt, du er tanken. Hvis du slet ikke tænker, hvad er du så? Du er hele indholdet af fortiden. Fortiden der modificerer sig i nutiden, og fortsætter som fremtiden. Så du er fortiden, nutiden og fremtiden. Al tid er gemt i dig. Åh, du forstår ikke alt dette.

Selvet, mig, mit navn, min karakter, min præstation, min ambition, min smerte, min sorg, alt sammen er fortiden. Selvet er essensen af fortiden, som er hukommelse og viden. Derfor er selvet meget, meget begrænset, og derfor forårsager selvet så meget ondt i verden. Ethvert selv tænker kun på sig selv. Du tænker på dit eget selv, gør du ikke? Hvis du nu var ærlig, er det så ikke åbenlyst, at du kun bekymrer dig om dig selv? – din ambition, din præstation, din opfyldelse af en drøm, din tilfredshed.

Så tanken er dig, og tanken er begrænset, for al viden er begrænset, derfor er dit selv, du, meget begrænset. Derfor er du grunden til stor sorg, enorm konflikt, fordi selvet er separatistisk, splittende.

Taleren har forklaret, men forklaringen er ikke kendsgerningen. Faktum er, at du selv skal se dette. Hvis du for dig selv ser det og siger, ”jeg kan godt lide den måde jeg lever på”, så det helt okay. Hvis du godt ved, at du skaber kaos i verden, og foretrækker at leve på den måde, så held og lykke. Men der kan være nogle der siger, at det er ikke en måde at leve på. Man må leve med en global hjerne, uden nogen splittelse, uden nogen nationalitet, uden noget selv. Gør det ikke til en slags ottedobbelt oplysning – kun få kan opnå. Enhver, der sætter sin hjerne og sit hjerte ind på at forstå selvets natur og være fri for det selv, enhver kan gøre det hvis de giver det deres fulde opmærksomhed.


Bombay/Mumbai question & answer meeting 9. februar 1984