På opdagelse med Krishnamurti

sandheden er landet uden stier

At stå ansigt til ansigt med en verden i krise

Kapitel 1 :  At stå alene


Jeg gad vide hvorfor du er kommet. Er det nysgerrighed, eller har du problemer du gerne vil have en anden til at løse, eller er du helt seriøst bekymret over hvad der sker i verden og, fordi du er seriøs, er der et inderligt ønske om at løse de rystende og skræmmende problemer der omgiver os? Så, er det nysgerrighed, eller ønsket om at få dine personlige problemer løst, eller fordi du ser de ekstraordinære ting der sker i verden – sorgen, volden, opdelingen i nationaliteter, de politiske og religiøse opdelinger, og alle de andre spørgsmål der splitter os? For mig at se, må man være afklaret omkring dette.

For min del, ønsker jeg at sige noget meget klart og definitivt. Jeg har holdt taler i halvtreds år, og det over hele verden, bortset fra Rusland og Kina, og ved i alle disse år at have iagttaget verdens tilstand, menneskenes tilstand og deres forhold til hinanden, ses det meget klart at problemet ikke bare er et ydre problem men i langt højere grad et indre. Og medmindre de komplekse, indre spørgsmål løses, vil det bare at beskæftige sig med de ydre fænomener have meget lille betydning.

Jeg føler, i iagttagelsen af alt dette, at man må foretage en totalt ny handling, gå ind i en totalt ny dimension, ikke tilhøre nogen organiseret religion, eller noget land, nogen politisk bevægelse, være totalt uengageret så man kan se klart, objektivt, intelligent på alle de fænomener der foregår omkring os og i os.


fortsættes...

HVAD ER THE TEACHINGS?

Jeg vil sige det i få ord: der er ingen vejleder og ingen der vejledes. Og, hvor du er, er det andet ikke.

Sandheden er altid ny, den er totalt ukendt, den kan ikke kendes, sindet må komme til den uden noget krav, uden nogen viden, uden noget ønske; det må være tomt, fuldstændigt nøgent. Først da kan sandheden ske. Man kan ikke indbyde den.

Hvis man ser på noget uden ord og erindringer, så ser man uden en iagttager. når man gør det, er der blot det iagttagne, og psykologisk set er der intet skel og ingen konflikt.

Det er vores jord


Jeg ved ikke om nogen af jer har lagt mærke til sollyset på vandet, tidligt om morgenen. Hvor utroligt blødt lyset er, og hvordan det mørke vand danser med morgenstjernen over træerne, den eneste stjerne på himlen. Lægger I nogensinde mærke til sådan noget? Eller har I så travlt, er I så optaget af de daglige rutiner, at I glemmer eller aldrig har forstået denne jords rige skønhed – denne jord vi alle sammen skal leve på? Hvad enten vi kalder os selv kommunister eller kapitalister, hinduer eller buddhister, muslimer eller kristne, hvad enten vi er blinde, lamme, eller raske og glade, så er det vores jord.


Forstår I? Det er vores jord, ikke nogen andens; det er ikke kun den rige mands jord, den tilhører ikke udelukkende de magtfulde herskere, landets adel, men det er vores jord, jeres og min.


Vi er nul og niks, dog lever også vi på denne jord, og vi er alle nødt til at leve sammen. Det er de fattige såvel som de riges verden, det er de ulærdes såvel som de lærdes; det er vores verden, og jeg tror det er meget vigtigt at føle dette og elske jorden, ikke bare af og til en fredelig morgenstund, men hele tiden.


This Matter of Culture, p 23

J. Krishnamurti


Tanken

Tanken vandrer rundt; du ønsker at tænke på noget, og straks er den i gang med noget andet. De siger, øvelse, kontrol, tænk på et billede, en sætning eller hvad det nu er, koncentrer dig, men tanken stryger afsted i en anden retning, så du trækker den tilbage, og kampen bliver ved, frem og tilbage. Så man spørger sig selv; er der overhovedet et behov for at kontrollere tanken og hvem er det væsen som skal kontrollere den? Følg nu nøje med. Medmindre man virkelig forstår dette spørgsmål, vil man ikke være i stand til at se hvad der menes med meditation. Når man siger; ”jeg må kontrollere tanken”, hvem er så kontrollanten, hvem er censor? Er censor forskellig fra det han ønsker at kontrollere, forme eller udskifte med en anden egenskab? Er de ikke ét og samme væsen? Hvad sker der når tænkeren ser at han er tanken – hvilket han er – at opleveren er oplevelsen? Hvad skal man så gøre? Kan du følge mig? Tænkeren er tanken og tanken vandrer afsted; så siger tænkeren, som tænker han er separat, ”jeg må kontrollere den”. Er tænkeren forskellig fra det vi kalder tanken? Hvis der ingen tanker er, er der så en tænker?


Hvad sker der når tænkeren ser han er tanken? Hvad sker der rent faktisk når tænkeren er tanken, ligesom iagttageren er det iagttagne? Hvad sker der? Så er der ingen adskillelse, intet skel og således ingen konflikt, og derfor skal tanken ikke længere kontrolleres, formes; hvad sker der så? Flakker tanken så overhovedet omkring? Før var der kontrollen af tanken, der var tanken der skulle koncentrere sig, der var konflikten mellem tænkeren som gerne vil kontrollere tanken, og tanken som storker afsted. Dette står på hele tiden for os allesammen. Pludselig er der så erkendelsen af at tænkeren er tanken – en erkendelse, ikke en verbal erklæring, men en virkelig kendsgerning. Hvad sker der så?

Findes den nu, den flakkende tanke? Det er kun når iagttageren er forskellig fra tanken at han censurerer den; da kan han sige, ”denne tanke er rigtig” eller ”denne tanke er forkert” eller ”den der tanke går sin vej, jeg må kontrollere den”. Men når tænkeren erkender han er tanken, er der så overhovedet nogen flakken om? Gå ind i det, du skal ikke acceptere det, du vil selv kunne se det. 


Det er kun når der er modstand der er konflikt; modstanden skabes af tænkeren som tror han adskiller sig fra tanken; men når tænkeren erkender han er tanken, er der ingen modstand – hvilket ikke betyder at tanken er her og der og alle vegne og gør hvad den har lyst til, tværtimod. Hele konceptet med kontrol og koncentration gennemgår en enorm forandring; det bliver opmærksomhed, det bliver noget helt andet.


Krishnamurti, 23. marts, 1969. London

Følelsen af hav


Mange af jer lever i storbyer hvor miljøet er præget af menneskemasser, larm, og affald. Det er sandsynligvis ikke ret ofte I møder natur. Men havet, dette fantastiske, vidunderlige, er der, og I har ikke noget forhold til det. I kigger på det, måske I svømmer i det, men hele følelsen af dette hav med dets enorme vitalitet og energi, skønheden i bølgen som slår mod kysten – der er ingen kommunikation mellem denne forunderlige bevægelse i havet og så jer selv. Og hvis I ikke har noget forhold til dét, hvordan kan I så have forhold til andre mennesker. Hvis I ikke fornemmer havet, vandets karakter, bølgerne, den vældige vitalitet i tidevandet som stiger og falder, hvordan kan I så være bevidste, eller sensitive overfor menneskelige relationer? Hør, det er meget vigtigt at forstå dette, for skønheden findes ikke bare i den fysiske form, men skønheden findes også, og i sin essens i følsomhedens kendetegn, i karakteren af naturiagttagelsen.
On Nature and the Environment, pp 84-85

Frihed


Det eneste som  optager mig er at frigøre mennesket

 

Krishnamurti

Friheden ligger i at forstå hvad du er fra øjeblik til øjeblik

Frihed betyder ikke at gøre hvad du har lyst til, at alt er tilladt. Frihed indebærer en følelse af stor kærlighed, og med det ansvar, en klarhed i iagttagelsen. Frihed indebærer også handling. Vi kan ikke blomstre i godhed uden frihed.

16 January 1980 

Du skal ikke bekymre dig om frihed. Først må du se, at du er i fængsel: der er det sociale fængsel, det økonomiske fængsel, det politiske fængsel, det religiøse fængsel, det fængsel du selv har skabt ud af dine ønsker, ambitioner, frygt og fornøjelser. Når du forstår dit fængsel, det fængsel tanken har skabt både på et kollektivt og individuelt plan, det fængsel som består af vores forvirring, ulykke og lidelse, når du forstår det, ser på det, går ind i det, ser dets hele opbygning og væsen, ud af det kommer så frihed. Det er ikke en belønning. Den der søger belønning, er ikke fri.


24 March 1974

Den eneste frihed er frihed i nuet

Frihed kommer ikke gennem oprør men den kommer naturligt når intentionen, uopsætteligheden og opmærksomheden er der til at undersøge den sociale og psykologiske struktur af hvad vi er.

29 October 1966

Kærlighed


Flammen skal være der, den der renser sindet og hjertet, den der gør alt nyt. Den flamme kommer ikke fra sindet, den er ikke noget der skal dyrkes. At vise venlighed kan være strålende, men det er ikke flammen; det vi kalder tjenester er, skønt gavnlige og nødvendige, ikke kærlighed; den praktiserede og disciplinerede tolerance, kirkernes kultiverede medfølelse, den dæmpede tale, de skikkelige manerer, tilbedelsen af frelseren, af billedet, af det ideelle – intet af dette er kærlighed.

 

At knytte stærke bånd er en benægtelse af kærlighed. Kærlighed er ikke at finde i lidelse; selvom jalousi er stærk, kan den ikke tøjre kærlighed. Den sanselige sensation og dens tilfredsstillelse er der altid en ende på, men kærlighed er endeløs.

 

Kærlighed er ikke i sindet. Lad dit hjerte være tomt. Fyld det ikke med ord, med sindets manøvrer. Lad dit hjerte være helt tomt, kun da vil det blive fyldt

.

Commentaries on Living

Kun det uberørte sind, ved hvad kærlighed er


Kærlighed er ikke frygt, kærlighed er ikke afhængighed, kærlighed er ikke besiddertrang og dominans, kærlighed er ikke ansvar og pligt, kærlighed er ikke selvmedlidenhed, kærlighed er ikke smerten ved ikke at blive elsket; kærlighed er ikke det modsatte af had lige så lidt som ydmyghed er det modsatte af forfængelighed. Så hvis du kan eliminere alle disse ting, ikke ved at undertrykke dem, men skylle dem væk som regnen skyller støvet af et blad, da vil du måske støde denne mærkelige blomst som mennesket altid har hungret efter.

 

Hvis du ikke har kærlighed, hvis du ikke er fuld af kærlighed – vil verden gå imod en katastrofe. Du ved intellektuelt at menneskehedens enhed er afgørende, og at kærlighed er den eneste vej. Men hvem skal lære dig at elske? Vil en eller anden autoritet, en eller anden metode, et eller andet system, fortælle dig hvordan man elsker? Hvis nogen fortæller dig det, er det ikke kærlighed. Kan man sige, ”jeg vil træne kærlighed, jeg vil hver dag sætte mig ned og tænke på den, jeg vil øve mig i at være blid og venlig og tvinge mig selv til at være opmærksom på andre”? Ved at praktisere en kærlighedsmetode eller et kærlighedssystem kan du måske blive utrolig klog eller mere venlig eller komme i en tilstand af ikkevold, men det har intet som helst med kærlighed at gøre.


fortsættes...


 

Key topics in Krishnamurti`s Teachings: LOVE

For at forstå kærligheden må du begynde meget tæt på – altså, med dig selv – og dette første skridt er det sidste

Der kan kun være kærlighed ved at man dør fra alting

Kærligheden elimineres når vi danner billeder af hinanden

Slide5
Slide4
Slide6
Slide7
Slide8
Slide4b
Slide2
Slide5a
galleri maj 2
Slide4c
Slide5c
okt.21
okt.212


Lyt, bare lyt


Har du nogensinde siddet meget stille, ikke med opmærksomheden rettet mod noget, fikseret på noget, ikke i et forsøg på at koncentrere dig, men med ro i sindet, virkelig stille?

 

Så hører du alt, gør du ikke? Du hører lyde der kommer langt væk fra, du hører lyde fra nabolaget, og lyde som er meget tæt på – hvilket betyder at du virkelig lytter til alt. Dit sind er ikke fanget i en lille smal kanal.

 

Hvis du kan lytte på denne måde, lytte ubesværet, uden anstrengelse, vil du opdage en usædvanlig forandring finde sted indeni dig, en forandring som kommer uden at du vil den, uden at du beder om den, og i den forandring  er der stor skønhed og dyb indsigt.


– Think on These things pp. 27-28

At dø fra alt der hører fortiden til


DØDEN

Vi er bange for at dø. For at ende frygten for døden, skal vi komme i kontakt med døden; ikke med den forestilling tanken har skabt om døden, men vi skal virkelig føle tilstanden. Hvis ikke vi gør det er der ingen ende på frygten, for ordet død skaber frygt, og vi ønsker ikke engang at tale om det. Kan vi - mens vi er sunde, normale, og har evnen til at tænke klart, objektivt og til at observere - komme fuldt og helt i kontakt med dødens faktum?


Organismen slides, bliver syg, og dør. Hvis vi virkelig er sunde, vil vi gerne finde ud af hvad døden betyder. Det er ikke et sygeligt ønske, for i det at dø forstår vi måske det at leve? Som det er nu, er det at leve en tortur, en evig ballade og uforenelighed, og derfor er der konflikt, elendighed og forvirring. Hver dag på kontoret, fornøjelserne, som også nager, og som gentages og gentages, ængsteligheden, og denne famlen og søgen og usikkerhed – det er det vi kalder at leve.


Og vi er blevet vant til at leve på den måde, vi accepterer den, ældes med den, og dør.
For at finde ud af hvad det at leve er, og hvad det at dø er, skal man komme i kontakt med døden; det vil sige, man skal hver dag ende alt det man har lært og ved. Man skal ende den forestilling man har opbygget om en selv, om ens familie, om ens forhold til andre, den forestilling man har opbygget gennem nydelse, gennem ens forhold til samfundet, alting. Det er hvad der kommer til at ske når døden indtræffer.


Krishnamurti - The Book of Life. 11. november

Vi ønsker ikke at vide hvad døden er; vi ønsker ikke at kende til det mærkelige mirakel døden er - dens skønhed, dybde, umådelighed. Vi ønsker ikke at udforske dette noget som vi ikke kender til. Det eneste vi ønsker er at fortsætte…


Krishnamurti 21.juli 1963

Vi kommer aldrig i kontakt med den ganske særlige ting som kaldes døden. Døden er at dø fra alt der hører fortiden til, at dø fra vores lyster.

Har I nogensinde, uden argumenter, uden overtalelse, uden tvang, uden nødvendighed, prøvet at dø fra en nydelse, en lyst, en adspredelse?


I kommer uundgåeligt til at dø. Men har I prøvet at dø i dag, dø uanstrengt, lykkeligt, fra jeres nydelse, fra jeres erindring, fra jeres had, fra jeres ambition, fra jeres efterspørgsel efter penge?


Det I ønsker af livet er penge, position, magt, og andres misundelse. Kan I dø fra dét, kan I dø fra de ting som I kender, let, uden nogen som helst argumentering, uden nogen som helst forklaring? Husk på, at I ikke bare hører nogle få ord og idéer, men at I faktisk kommer i kontakt med en nydelse, en lyst – jeres seksuelle lyst, for eksempel – og dør fra den. Det er hvad I kommer til under alle omstændigheder. I skal dø – det vil sige, dø fra det I kender, fra jeres krop, jeres sind, alle de ting I har opbygget.


Krishnamurti, 24.februar 1965