Vi står over for en enorm krise, som politikerne aldrig vil kunne løse. Heller ikke forskerne, erhvervslivet eller finansverdenen kan forstå eller afhjælpe krisen. Det er ikke i politik, religion, videnskab, vendepunktet er; det er i vores bevidsthed.
The Network of Thought, Ch.1
Alle de ydre forandringer, som krige, revolutioner, reformationer, love og ideologier har fremkaldt, har slået fejl i forhold til at ændre menneskets grundlæggende natur og dermed samfundet. Lad os, som mennesker, der lever i denne uhyggeligt umenneskelige verden, spørge os selv: Kan dette samfund, som bygger på konkurrence, brutalitet og frygt, standses? Ikke som en intellektuel idé, ikke som et håb, men som i virkeligheden, så sindet bliver friskt, nyt, uskyldigt og kan skabe en helt anden verden. Jeg tror kun, det kan ske, hvis vi indser den centrale kendsgerning, at vi som individer, som mennesker, uanset hvor i verden vi bor eller hvilken kultur vi hører til, er fuldt og helt ansvarlige for verdens tilstand.
Freedom from the Known Ch.1
Det hele afhænger af dig og mig, men vi synes ikke at indse det. Hvis først vi virkelig følte ansvar for vores egne handlinger, så kunne vi hurtigt stoppe alle disse krige, al denne himmelråbende ulykke! Men, forstår du, vi er ligeglade. Vi får vores måltider hver dag, vi har vores job, vores store eller lille bankkonto, og vi siger, ”for guds skyld, lad nu være med at forstyrre os, lad os være i fred.”
The First and Last Freedom, Q. 10
HVAD ER THE TEACHINGS?
Jeg vil sige det i få ord: der er ingen vejleder og ingen der vejledes. Og, hvor du er, er det andet ikke.
Sandheden er altid ny, den er totalt ukendt, den kan ikke kendes, sindet må komme til den uden noget krav, uden nogen viden, uden noget ønske; det må være tomt, fuldstændigt nøgent. Først da kan sandheden ske. Man kan ikke indbyde den.
Hvis man ser på noget uden ord og erindringer, så ser man uden en iagttager. når man gør det, er der blot det iagttagne, og psykologisk set er der intet skel og ingen konflikt.
Skønheden i The Teachings
Der er en handling, hvor der ikke er nogen modstand, ingen indblanding fra fortiden, ingen reaktion fra 'mig'. Den handling er ikke inden for tiden; den er øjeblikkelig og derfor komplet.
Da jeg hørte podcasten "Krishnamurti on Resistance" fik jeg lyst til at anbefale den. Det var især det andet afsnit med overskriften ”We Seek Security Through Resistance.” som fik mig til at tænke hvor skønne og sammenhængende Krishnamurtis taler er. Her er nogle stikord:
Så længe der er modstand er der separation og splittelse.
At lære er ikke at have modstand.
Hvorfor er der modstand?
Vi har fundet tryghed i en tro, en overbevisning, en livsstil, og når den trues, er der modstand.
Vi tænker/føler i godt og ondt, i dualiteter.
Så længe der er skel mellem mig og dig, os og dem, vil der være konflikt.
Modstand er spild af energi.
Hjernen kræver tryghed.
Den finder tryghed hvor der ingen tryghed er.
Du lever i fortiden, og du finder tryghed i fortiden.
Så, der er tryghed i fortiden, utryghed i fremtiden, og forvirring i nutiden.
Iagttageren er fortiden, konklusionen, og det er den du ser igennem.
Så længe der er dette skel, denne opdeling mellem iagttageren og det iagttagne vil der være konflikt og krig.
Vi lever i modsætningen mellem godt og ondt, og i det er der modstand. Modstanden skabes af iagttageren, konklusionen, jeget.
Vi må og skal have tryghed, sikkerhed, orden . Orden betyder tryghed.
I denne orden fungerer hjernen perfekt og uden modstand.
Så, kan der være iagttagelse uden modstand, uden iagttageren, tænkeren, den der oplever - hvilket er uskyld?
Uskyld kan ikke såres.
Ved du hvad skønhed er? Skønhed er sensitivitet. Der er ikke skønhed når der er modstand.
Så, kan vi have fuldkommen orden i livet, hvilket betyder fuldkommen sikkerhed, tryghed?
Hør hele podcasten
Frihed er den sindstilstand, der opstår, når man kun beskæftiger sig med fakta og ikke med meninger. Se på dig selv i dette frihedens spejl, ligegyldigt hvem du er, uden tankens distancerende og forvrængende effekt. Hvis du ser på dig selv på denne måde, sker der en øjeblikkelig mutation.
From Public Talk 8, New Delhi, 14 February 1962
Frihed er at forstå hvad du er fra øjeblik til øjeblik
Blomsten er der, skønheden er der, farvepragten er der, hele herligheden er der. Du ser på den, tager den og begynder at rive den i stykker.
Det samme gør du, når du hører erklæringen om, at i opmærksomhed er der ingen iagttager.
Har du nogensinde været helt opmærksom på noget som helst?
Det er mærkeligt, at vi næsten slet ikke har et forhold til naturen. Vi synes ikke at have sans for alle de levende væsener på jorden.
Ønsket om at fastholde opmærksomhed er mangel på opmærksomhed. At være opmærksom på bevægelsen væk fra opmærksomhed er at være opmærksom.
Skønhed er, når selvet ikke er.
Naturen er en del af vores liv. Vi voksede ud af frøet, ud af jorden og vi er en del af den., men vi er ved at miste følelsen af, at vi er dyr ligesom de andre.
Kan du have følelse for et træ, kigge på det, se dets skønhed, lytte til den lyd det laver?
Kan du være følsom når det gælder den lille plante, ukrudtet, snerlen, efeuen der vokser op ad væggen, lyset på bladene og de mange skygger?
Du skal være opmærksom på alt dette og have denne følelse af fællesskab med naturen omkring dig.
Det kan være du lever i en by, men der er træer her og der, og blomster; se på dem og føl du er en del af alt levende.Hvis du skader naturen, skader du dig selv
HVAD ER EN RELATION?
Og det vil være emnet for vores tale -hvordan skabes en fundamental revolution i vores forhold til hinanden så der ikke vil være krig, så at lande ikke er opdelt efter nationaliteter, ikke er opdelt af grænser, af klasseforskelle, og så videre. Medmindre du og jeg etablerer et sådant forhold, ikke teoretisk, ideologisk, hypotetisk, men rent faktisk, vil der være et forfald og et sammenbrud der bliver større og større.
Hvad mener vi med en relation, et forhold? Hvad betyder det at være relateret, beslægtet, forbundet? Først og fremmest, er vi forbundet, er vi i forbindelse med hinanden? Forhold betyder kontakt: at være sammen, at være forbundet, at være i umiddelbar kontakt med et andet menneske, at kende alt til hans vanskeligheder, hans problemer, hans fortvivlelse, hans angst som er din egen angst. Og ved at forstå dig selv forstår du mennesket, og fremkalder derfor en radikal ændring i samfundet. Individet, den enkelte har meget lidt betydning, men ”mennesket” har en enorm betydning. Den enkelte, Individet forandrer sig måske efter pres, efter omstændigheder, men hans forandring vil ikke grundlæggende påvirke samfundet. Men at stå ansigt til ansigt med menneskets problemer, ikke som enkeltindivid men som mennesket der har levet i to millioner år eller mere, med sine konflikter, sine bekymringer, sin frygt, sin død – alt det der er menneskets problem. Hvis ikke vi forstår det – ikke som enkeltindivid men som menneske – er der ingen mulighed for at skabe en anden kultur, et andet samfund.
Så en radikal transformation af mennesket er aldeles vigtig, for de fleste af os er stadig dyr. Hvis du har iagttaget dyr, ved du hvor nært beslægtet vi er! Du iagttager en hund, du ved et kæledyr, og ser hvor jaloux den er! Hvordan den elsker at blive rost og klappet og så videre, ligesom mennesker! Så der er et meget tæt forhold mellem dyret og mennesket. Medmindre dyret i os fuldstændig forvandles, gør hvad du vil -du kan have de mest ekstravagante ideologier, engagere dig i i en hvilken som helst politisk, religiøs, eller økonomisk gruppe – du kommer ikke til at løse problemet.
Så, først er vi nødt til at forstå hvad relationer er. Er vi relateret, forbundet? Er det ene menneske forbundet med det andet? Med relation, forbundethed mener vi at være intellektuelt, emotionelt, psykologisk i kontakt med hinanden. Er vi i en sådan kontakt? Eller er der en kontakt, et forhold mellem det billede du har af dig selv og det billede du har af en anden? Du har et billede af dig selv, idéer om dig selv, du har en opfattelse af dig selv, du har erfaringer og så videre. Du har dine særlige aversioner, dine særlige tilbøjeligheder, og alt det har været med til at opbygge et billede af dig selv. Vær sød at lyt, iagttag det i dig selv. Som jeg sagde, lad være med bare at lytte til ordene – de har meget lidt betydning. Men hvis ordene når du hører dem løfter sløret for din egen bevidsthed, din egen tilstand, så har de betydning, så giver de mening. Hvis du lægger mærke til det, så har du et billede af dig selv – at du er dit, du er dat; at du havde den oplevelse og den oplevelse; at du er grim eller du er smuk; at du ønsker at være det ene eller det andet. Du har et billede, en idé, en konklusion, en forestilling om dig selv – at du er spirituel, at du er atman, sjælen, pioneren, eller hvad det nu er. Du har et billede udskåren af sindet, eller din erfaring, tradition, omstændigheder, mærkelige pres. Der er dette billede af dig selv, og den anden person har også et billede af sig selv. Så disse to billeder kommer i kontakt med hinanden, og det er hvad vi kalder forhold. Hvad enten det er det mest intime forhold mellem mand og kone, eller det billede du har skabt af Rusland, af Amerika, af Vietnam, af dit eller dat, så er kontakten mellem de to billeder det vi kalder forholdet, relationen. Følg lige med. Det er relationer, forhold som vi kender dem.
Giv freden en chance
en kommentar til videoen
Ordet "fred" er ikke fred. Der er kun fred, når den forvirring, som du og den anden skaber, ophører.
krig og fred
Krishnamurti’s Journal 4. april, 1975
Tilfældet ville, at man engang boede nogle måneder i et lille faldefærdigt hus, som lå helt for sig selv højt oppe i bjergene. Der var masser af træer, og da det var forår, var luften fyldt med dufte. Ensomheden var bjergenes, og skønheden den røde jords. De høje bjerge var dækket af sne, og samtidig blomstrede nogle af træerne. Man levede midt i al denne storslåede pragt. Tæt på huset lå skoven, hvor der var hjorte, af og til en bjørn, og så disse store aber med sorte hoveder og lange haler, og så selvfølgelig slanger. I dyb aleneværen var man på forunderlig vis i familie med dem alle. Man kunne ikke drømme om at gøre nogen fortræd, end ikke den lille hvide margerit som voksede på stien. I denne forbundenhed eksisterede afstanden mellem dig og dem ikke; det var ikke konstrueret; det var ikke en intellektuel eller emotionel overbevisning der fremkaldte dette, det var blot sådan. En gruppe af disse store aber kom ganske tæt på huset, især om aftenen, nogle af dem sad på jorden, men de fleste af dem foretrak at sidde i træerne og roligt kigge sig omkring. De var overraskende stille; en gang imellem kradsede eller kløede en eller to sig og vi kiggede på hinanden. De kom nu hver aften, og satte sig hverken for tæt på eller for højt oppe i træerne, og vi var i al stilhed klar over hinandens tilstedeværelse. Vi var blevet ganske gode venner, men de ønskede ikke at bryde ind i ens aleneværen. Da man en eftermiddag spadserede en tur stødte man pludselig på dem i et ret åbent stykke skov. Der må have været mere end tredive aber, unge og gamle sad de rundt omkring mellem træerne, og de var helt stille og rolige. Man kunne have rørt ved dem, de var slet ikke bange, og siddende på jorden, kiggede vi på hinanden indtil solen gik ned bag bjergtoppene.
Hvis du mister kontakten med naturen mister du kontakten med menneskeheden. Hvis ikke der er et levende forhold til naturen så bliver du morder; så dræber du babysæler, hvaler, delfiner, og mennesker, enten for at blive rig, for ”sportens” skyld, for at få mad, eller for at få viden. Så er naturen bange for dig, og trækker sin skønhed tilbage. Du kan gå lange ture i skovene eller slå lejr de smukkeste steder, men du er en morder og mister derfor deres venskab. Sandsynligvis er du slet ikke forbundet med noget, heller ikke din kone eller din mand; du har alt for travlt med at vinde og tabe, med dine egne private tanker, nydelser og smerter. Du lever i din egen mørke isolation, og flugten fra den er yderligere mørke. Din interesse er overlevelse på kort sigt, du er tankeløs, sorgløs eller voldelig. Og tusinder dør af sult, eller bliver slagtet på grund af din uansvarlighed. Det med at skabe orden i verden overlader du til politikere der lyver og er korrupte, til de intellektuelle, til eksperterne. Fordi du ikke har nogen integritet, opbygger du et samfund som er umoralsk, uærligt, et samfund baseret på ren og skær egoisme. Og så flygter du fra alt dette som du alene er ansvarlig for, ud til strandene, skovene, og bærer et våben til ”sport”.
Måske ved du alt det her, men viden skaber ikke en forvandling i dig. Men når du har denne følelse af helhed, vil du være forbundet med, i familie med universet.
I har i Europa haft to forfærdelige krige med en brutalitet ud over alle grænser, med koncentrationslejre, udryddelseslejre, blodbad og massakre, og alligevel har I ikke forandret jer. I er stadig tyskere, østrigere, russere, katolikker, og så videre. I har accepteret det som måden at leve på, har I ikke? Åbenbart. Kan i frivilligt, på fornuftig vis, lægge den måde at leve på væk? Begynd med det psykologisk set, og se hvor det fører hen. Kan man gøre det?
Talks and Dialogues Saanen 1967 D.2
At du og jeg er ansvarlig for de krige der er på jorden, er en kendsgerning vi ikke ønsker at se i øjnene. Måske taler vi om fred, deltager i en konference om fred, men indeni, psykologisk, ønsker vi magt og position. Vi er motiveret af grådighed, vi laver intriger, vi er nationalistiske, vi er bundet af trossætninger, af dogmer som vi er villige til at dø og dræbe hinanden for. Tror du sådanne mennesker, du og jeg, kan skabe fred? For at skabe fred, må vi være fredelige. Fred er ikke et ideal.
First and Last Freedom Q.10
For at stoppe den ydre krig, må du stoppe krigen i dig selv…
First and Last Freedom Q.10
Sender du dine børn i krig, hvis du elsker dem? Vil du give dem den form for uddannelse de får nu, bare uddanne dem teknologisk, så de kan tage nogle eksamener, få et job og så ellers negligere resten af dette vidunderlige liv? Du passer omhyggeligt på dem til de er fem, og derefter kaster du dem for ulvene. Det er det du kalder kærlighed. Er der kærlighed når der er vold, had, fjendtlighed?
Beyond Violence CH. 3
Du kan kun forhindre krig hvis du i det daglige indser du ikke længere er hindu, kristen, buddhist, muslim, eller kommunist. Hvis du i det daglige er venlig, generøs, omsorgsfuld, kærlig, så har du en anden verden. Så kan du, i stedet for at spilde penge på våben, gøre denne verden til et paradis. Men det er op til dig. Du har den regering du fortjener, du er en del af den, for i det daglige er du politiker, du ønsker status, magt, og anseelse.
1. December 1967
Det er vores jord
Jeg ved ikke om nogen af jer har lagt mærke til sollyset på vandet, tidligt om morgenen. Hvor utroligt blødt lyset er, og hvordan det mørke vand danser med morgenstjernen over træerne, den eneste stjerne på himlen. Lægger I nogensinde mærke til sådan noget? Eller har I så travlt, er I så optaget af de daglige rutiner, at I glemmer eller aldrig har forstået denne jords rige skønhed – denne jord vi alle sammen skal leve på? Hvad enten vi kalder os selv kommunister eller kapitalister, hinduer eller buddhister, muslimer eller kristne, hvad enten vi er blinde, lamme, eller raske og glade, så er det vores jord.
Forstår I? Det er vores jord, ikke nogen andens; det er ikke kun den rige mands jord, den tilhører ikke udelukkende de magtfulde herskere, landets adel, men det er vores jord, jeres og min.
Vi er nul og niks, dog lever også vi på denne jord, og vi er alle nødt til at leve sammen. Det er de fattige såvel som de riges verden, det er de ulærdes såvel som de lærdes; det er vores verden, og jeg tror det er meget vigtigt at føle dette og elske jorden, ikke bare af og til en fredelig morgenstund, men hele tiden.
This Matter of Culture, p 23
Hvorfor er vi mennesker så splittede? Hvorfor er vi opdelt i så mange fraktioner, hvorfor er vi så modsætningsfyldte, forvirrede, altid på jagt efter nye fornøjelser. Der er ingen ende på sorgen, og vi forstår ikke vores relation til verden og til hinanden. Hvorfor er der denne evige konflikt mennesker imellem. Hvorfor?
Vi synes ikke at forstå, at vi er verden, og verden er os… Vi føler faktisk ikke, forstår ikke med hjertet og hjernen, at vi er resten af menneskeheden. Når man virkelig forstår den kendsgerning, ikke som en teori, en idé, men som en faktisk, daglig kendsgerning, så lever man på en helt anden måde. Man tilhører ikke noget land, nogen religiøs gruppe, der er ingen åndelig autoritet… Når du virkelig føler at du er, rent faktisk er resten af menneskeheden, vil du aldrig slå en anden ihjel, du vil aldrig psykologisk set, bevidst eller ubevidst, eller med fortsæt ønske at såre en anden.
Det kan godt være du får nok at spise, har masser af tøj, en lejlighed, et hus med en dejlig have, eller lever i et slumkvarter, men der er millioner og atter millioner af mennesker som sulter, der er etniske udrensninger, folkemord, hele stammer der dræbes. Og så længe vi ikke føler, mærker alt dette i egen krop, men blot accepterer det som en idé, en konklusion, vil vi skabe en vanvittig, en grusom verden, hvilket vi allerede gør. Vi er det som sker.
Krishnamurti, Brockwood Park, 1 September 1985
Når du i dit daglige forhold til andre mennesker er aggressiv, begærlig, og søger psykologisk vished her eller hisset, så tro ikke du blot ved at ønske fred vil få fred. Du er nødt til at forstå den centrale årsag til konflikt og sorg og derefter opløse den, du kan ikke bare søge freden i det ydre. Men de fleste af os er ugidelige. Vi er for dovne til at tage fat i os selv og forstå os selv, og da vi er så dovne, hvilket egentlig er en form for indbildskhed, så tror vi andre vil løse problemet for os og give os fred, eller at vi burde eliminere de tilsyneladende få der er skyld i krig. Når et menneske er i konflikt med sig selv er det uundgåeligt, at det skaber konflikt omkring sig, og det er kun det enkelte menneske som kan tilvejebringe fred i sig selv og derfor i verden, for det er verden.
Fra bogen the Book of Life. 24. Juni
Hvis du som menneske ønsker at sætte en stopper for hadet, så må du som menneske holde op med at hade. For at knuse hadet må du tage afstand fra det i alle dets grove og subtile former. Så længe du er fanget i det, er du en del af den verden som styres af uvidenhed og frygt.
Fra bogen the Book of Life. 29. Juni
Det du kæmper mod, det bliver du til… Hvis jeg er vred og du møder mig med vrede, hvad er så resultatet? Mere vrede. Du er blevet til det jeg er. Hvis jeg er ond, og du bekæmper mig med onde midler, så bliver du også ond hvor retfærdig du end føler dig. Hvis jeg er brutal, og du bruger brutale metoder til at overvinde mig, så bliver du brutal ligesom mig. Sådan er det foregået i tusinder af år. Er der en anden tilgang end at møde had med had? Hvis jeg bruger voldelige metoder til at dæmpe vreden i mig selv, så bruger jeg forkerte midler til at nå et ret mål, og dermed findes det rette mål ikke længere. Der er ingen forståelse i det, der er ingen vredes-transcendens. Vrede skal studeres på tolerant vis og forstås; den skal ikke overvindes gennem voldelige midler. Vreden kan have mange årsager, og hvis de ikke forstås kan vrede ikke undgås.
Vi har skabt fjenden, forbryderen, og at vi selv bliver som fjenden, bringer ikke fjendtlighederne til ophør. Vi er nødt til at forstå årsagen til fjendskab, og ikke længere fodre fjendtlighederne med vores tanker, følelser og handlinger. Det er en omfattende opgave som kræver konstant og klar selvbevidsthed, samt intelligent fleksibilitet, for staten, samfundet er hvad vi er. Vores fjender og venner er et resultat af vores tanker og handlinger. Vi er alle ansvarlige for at skabe fjendskab, og derfor er det vigtigere at være opmærksom på vores egen tanke og handling, end at beskæftige sig med fjender og venner, for ret tænkning bringer adskillelsen til ophør. Kærligheden transcenderer ven og fjende.
Fra bogen the Book of Life. 30. Juni
Vi er godt klar over årsagerne til krig: fanatisme, ond vilje, uvidenhed, liderlighed, verdslighed, kravet om personlig berømmelse, grådighed, misundelse, ambition;
Dobbeltklik her for at tilføje din egen tekst.
og oven i alt det kommer nationalisme, toldmure, sociale skel, racefordomme og organiseret religion.
Er det muligt at leve uden nogen som helst konflikt?
Taleren sige ja.
Tanken vandrer rundt; du ønsker at tænke på noget, og straks er den i gang med noget andet. De siger, øvelse, kontrol, tænk på et billede, en sætning eller hvad det nu er, koncentrer dig, men tanken stryger afsted i en anden retning, så du trækker den tilbage, og kampen bliver ved, frem og tilbage. Så man spørger sig selv; er der overhovedet et behov for at kontrollere tanken og hvem er det væsen som skal kontrollere den? Følg nu nøje med. Medmindre man virkelig forstår dette spørgsmål, vil man ikke være i stand til at se hvad der menes med meditation. Når man siger; ”jeg må kontrollere tanken”, hvem er så kontrollanten, hvem er censor? Er censor forskellig fra det han ønsker at kontrollere, forme eller udskifte med en anden egenskab? Er de ikke ét og samme væsen? Hvad sker der når tænkeren ser at han er tanken – hvilket han er – at opleveren er oplevelsen? Hvad skal man så gøre? Kan du følge mig? Tænkeren er tanken og tanken vandrer afsted; så siger tænkeren, som tænker han er separat, ”jeg må kontrollere den”. Er tænkeren forskellig fra det vi kalder tanken? Hvis der ingen tanker er, er der så en tænker?
Hvad sker der når tænkeren ser han er tanken? Hvad sker der rent faktisk når tænkeren er tanken, ligesom iagttageren er det iagttagne? Hvad sker der? Så er der ingen adskillelse, intet skel og således ingen konflikt, og derfor skal tanken ikke længere kontrolleres, formes; hvad sker der så? Flakker tanken så overhovedet omkring? Før var der kontrollen af tanken, der var tanken der skulle koncentrere sig, der var konflikten mellem tænkeren som gerne vil kontrollere tanken, og tanken som storker afsted. Dette står på hele tiden for os allesammen. Pludselig er der så erkendelsen af at tænkeren er tanken – en erkendelse, ikke en verbal erklæring, men en virkelig kendsgerning. Hvad sker der så?
Findes den nu, den flakkende tanke? Det er kun når iagttageren er forskellig fra tanken at han censurerer den; da kan han sige, ”denne tanke er rigtig” eller ”denne tanke er forkert” eller ”den der tanke går sin vej, jeg må kontrollere den”. Men når tænkeren erkender han er tanken, er der så overhovedet nogen flakken om? Gå ind i det, du skal ikke acceptere det, du vil selv kunne se det.
Det er kun når der er modstand der er konflikt; modstanden skabes af tænkeren som tror han adskiller sig fra tanken; men når tænkeren erkender han er tanken, er der ingen modstand – hvilket ikke betyder at tanken er her og der og alle vegne og gør hvad den har lyst til, tværtimod. Hele konceptet med kontrol og koncentration gennemgår en enorm forandring; det bliver opmærksomhed, det bliver noget helt andet.
Krishnamurti, 23. marts, 1969. London
Følelsen af hav
Mange af jer lever i storbyer hvor miljøet er præget af menneskemasser, larm, og affald. Det er sandsynligvis ikke ret ofte I møder natur. Men havet, dette fantastiske, vidunderlige, er der, og I har ikke noget forhold til det. I kigger på det, måske I svømmer i det, men hele følelsen af dette hav med dets enorme vitalitet og energi, skønheden i bølgen som slår mod kysten – der er ingen kommunikation mellem denne forunderlige bevægelse i havet og så jer selv. Og hvis I ikke har noget forhold til dét, hvordan kan I så have forhold til andre mennesker. Hvis I ikke fornemmer havet, vandets karakter, bølgerne, den vældige vitalitet i tidevandet som stiger og falder, hvordan kan I så være bevidste, eller sensitive overfor menneskelige relationer? Hør, det er meget vigtigt at forstå dette, for skønheden findes ikke bare i den fysiske form, men skønheden findes også, og i sin essens i følsomhedens kendetegn, i karakteren af naturiagttagelsen.
On Nature and the Environment, pp 84-85
Friheden ligger i at forstå hvad du er fra øjeblik til øjeblik
Frihed betyder ikke at gøre hvad du har lyst til, at alt er tilladt. Frihed indebærer en følelse af stor kærlighed, og med det ansvar, en klarhed i iagttagelsen. Frihed indebærer også handling. Vi kan ikke blomstre i godhed uden frihed.
16 January 1980
Du skal ikke bekymre dig om frihed. Først må du se, at du er i fængsel: der er det sociale fængsel, det økonomiske fængsel, det politiske fængsel, det religiøse fængsel, det fængsel du selv har skabt ud af dine ønsker, ambitioner, frygt og fornøjelser. Når du forstår dit fængsel, det fængsel tanken har skabt både på et kollektivt og individuelt plan, det fængsel som består af vores forvirring, ulykke og lidelse, når du forstår det, ser på det, går ind i det, ser dets hele opbygning og væsen, ud af det kommer så frihed. Det er ikke en belønning. Den der søger belønning, er ikke fri.
24 March 1974
Den eneste frihed er frihed i nuet
Frihed kommer ikke gennem oprør, men den kommer naturligt når intentionen, uopsætteligheden og opmærksomheden er der til at undersøge den sociale og psykologiske struktur som vi er.
29 October 1966
Kærlighed
Flammen skal være der, den der renser sindet og hjertet, den der gør alt nyt. Den flamme kommer ikke fra sindet, den er ikke noget der skal dyrkes. At vise venlighed kan være strålende, men det er ikke flammen; det vi kalder tjenester er, skønt gavnlige og nødvendige, ikke kærlighed; den praktiserede og disciplinerede tolerance, kirkernes kultiverede medfølelse, den dæmpede tale, de skikkelige manerer, tilbedelsen af frelseren, af billedet, af det ideelle – intet af dette er kærlighed.
At knytte stærke bånd er en benægtelse af kærlighed. Kærlighed er ikke at finde i lidelse; selvom jalousi er stærk, kan den ikke tøjre kærlighed. Den sanselige sensation og dens tilfredsstillelse er der altid en ende på, men kærlighed er endeløs.
Kærlighed er ikke i sindet. Lad dit hjerte være tomt. Fyld det ikke med ord, med sindets manøvrer. Lad dit hjerte være helt tomt, kun da vil det blive fyldt
.
Commentaries on Living
Kun det uberørte sind, ved hvad kærlighed er
Kærlighed er ikke frygt, det er ikke afhængighed, det er ikke besiddertrang og dominans, det er ikke ansvar og pligt, det er ikke selvmedlidenhed, det er ikke smerten ved ikke at blive elsket; kærlighed er ikke det modsatte af had lige så lidt som ydmyghed er det modsatte af forfængelighed. Så hvis du kan eliminere alle disse ting, ikke ved at undertrykke dem, men skylle dem væk som regnen skyller støvet af et blad, da vil du måske støde på denne mærkelige blomst som mennesket altid har hungret efter.
Hvis ikke du har kærlighed, hvis ikke du er fuld af kærlighed – vil verden gå imod en katastrofe...
fortsættes på siden kærlighed...
Der kan kun være kærlighed ved at man dør fra alting
Kærligheden elimineres når vi danner billeder af hinanden
DØDEN
At dø fra alt som tilhører fortiden
Vi er bange for at dø. For at ende frygten for døden, skal vi komme i kontakt med døden; ikke med den forestilling tanken har skabt om døden, men vi skal virkelig føle tilstanden. Hvis ikke vi gør det er der ingen ende på frygten, for ordet død skaber frygt, og vi ønsker ikke engang at tale om det. Kan vi - mens vi er sunde, normale, og har evnen til at tænke klart, objektivt og til at observere - komme fuldt og helt i kontakt med dødens faktum?
Organismen slides, bliver syg, og dør. Hvis vi virkelig er sunde, vil vi gerne finde ud af hvad døden betyder. Det er ikke et sygeligt ønske, for i det at dø forstår vi måske det at leve? Som det er nu, er det at leve en tortur, en evig ballade og uforenelighed, og derfor er der konflikt, elendighed og forvirring. Hver dag på kontoret, fornøjelserne, som også nager, og som gentages og gentages, ængsteligheden, og denne famlen og søgen og usikkerhed – det er det vi kalder at leve.
Og vi er blevet vant til at leve på den måde, vi accepterer den, ældes med den, og dør.
For at finde ud af hvad det at leve er, og hvad det at dø er, skal man komme i kontakt med døden; det vil sige, man skal hver dag ende alt det man har lært og ved. Man skal ende den forestilling man har opbygget om en selv, om ens familie, om ens forhold til andre, den forestilling man har opbygget gennem nydelse, gennem ens forhold til samfundet, alting. Det er hvad der kommer til at ske når døden indtræffer.
Krishnamurti - The Book of Life. 11. november
Vi ønsker ikke at vide hvad døden er; vi ønsker ikke at kende til det mærkelige mirakel døden er - dens skønhed, dybde, umådelighed. Vi ønsker ikke at udforske dette noget som vi ikke kender til. Det eneste vi ønsker er at fortsætte…
Krishnamurti 21.juli 1963
Vi kommer aldrig i kontakt med den ganske særlige ting som kaldes døden. Døden er at dø fra alt der hører fortiden til, at dø fra vores lyster.
Har I nogensinde, uden argumenter, uden overtalelse, uden tvang, uden nødvendighed, prøvet at dø fra en nydelse, en lyst, en adspredelse?
I kommer uundgåeligt til at dø. Men har I prøvet at dø i dag, dø uanstrengt, lykkeligt, fra jeres nydelse, fra jeres erindring, fra jeres had, fra jeres ambition, fra jeres efterspørgsel efter penge?
Det I ønsker af livet er penge, position, magt, og andres misundelse. Kan I dø fra dét, kan I dø fra de ting som I kender, let, uden nogen som helst argumentering, uden nogen som helst forklaring? Husk på, at I ikke bare hører nogle få ord og idéer, men at I faktisk kommer i kontakt med en nydelse, en lyst – jeres seksuelle lyst, for eksempel – og dør fra den. Det er hvad I kommer til under alle omstændigheder. I skal dø – det vil sige, dø fra det I kender, fra jeres krop, jeres sind, alle de ting I har opbygget.
Krishnamurti, 24.februar 1965
Når man ser på det døde blad med al dets skønhed og farve, kan det være, at man meget dybt forstår, bliver bevidst om, hvad ens egen død må være, ikke bare til sidst, men helt fra begyndelsen. Døden er ikke en skrækkelig ting, noget der skal undgås, noget der skal udskydes, men snarere noget, man skal leve med dag ud og dag ind. Deraf kommer en ekstraordinær følelse af uendelighed.
Krishnamurti, 1984
Lyt, bare lyt
Har du nogensinde siddet meget stille, ikke med opmærksomheden rettet mod noget, fikseret på noget, ikke i et forsøg på at koncentrere dig, men med ro i sindet, virkelig stille?
Så hører du alt, gør du ikke? Du hører lyde der kommer langt væk fra, du hører lyde fra nabolaget, og lyde som er meget tæt på – hvilket betyder at du virkelig lytter til alt. Dit sind er ikke fanget i en lille smal kanal.
Hvis du kan lytte på denne måde, lytte ubesværet, uden anstrengelse, vil du opdage en usædvanlig forandring finde sted indeni dig, en forandring som kommer uden at du vil den, uden at du beder om den, og i den forandring er der stor skønhed og dyb indsigt.
– Think on These things pp. 27-28